Lejlighedsprisernes boblende vækst fortsatte, mens husene holdt sommerferie

Er der en boble på det danske boligmarked? Den diskussion er kun taget til, i takt med at boligpriserne også er taget til i styrke.

Mens husprisernes himmelflugt holdt pause i sommer, fortsatte lejlighedspriserne op, lyder konklusionen på nye tal fra Danmarks Statistiks ejendomsprisstatistik. Arkivfoto: Mathias Bojesen
Læs mere
Fold sammen

Allerede for et år siden var nationalbankdirektør Lars Rohde bekymret for især det københavnske lejlighedsmarked.

»Hvis vi ser isoleret på prisudviklingen på de københavnske ejerlejligheder, er der faktisk tegn på en såkaldt boligboble,« lød det dengang.

Og mens huspriserne holdt pause i sommer, fortsatte lejlighedspriserne op. Det er konklusionen på nye tal fra Danmarks Statistiks ejendomsprisstatistik for juli 2017.

Konkret faldt huspriserne med 0,9 procent fra juni til juli, mens lejlighederne steg med 1,3 procent. Det seneste år er huspriserne dog steget med 3,8 procent, mens lejlighedspriserne er steget med 6,6 procent.

Sammenlignet med pristoppen i 2007 ligger huspriserne nu ifølge Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann knap en pct. under toppen, mens lejlighedspriserne er 16 pct. højere, end da priserne på denne boligform var højest i 2006.

»Ejerlejlighedspriserne er allerede høje, og jo mere de fortsætter op, desto større er sandsynligheden for, at de vil falde igen, når renten begynder at stige, skattestoppet ophører, eller hvis ny regulering afskærer køberne fra de billigste låntyper. Det er vigtigt, at køberne husker, at når noget kan stige hurtigt, kan det også falde hurtigt,« siger hun.

Hos Dansk Erhverv siger cheføkonom Steen Bocian, at skulle der være en boble undervejs, så er det på et afgrænset område af markedet.

»Det er alene markedet for ejerlejligheder i storbyerne, som måske kan siges at udvise boblelignende adfærd. Boligmarkedet bredt set er på ingen måde karakteriseret ved bobledannelse,« lyder det fra ham.

Hos Nordea er det trods det lille fald i juli i øvrigt forventningen, at også huspriserne fortsætter opad, da storbanken forventer prisstigninger på cirka tre procent i både 2018 og 2019.

Hos Realkredit Danmark ser man ifølge cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig den primære fremtidige trussel mod boligpriserne i landets dyreste områder komme fra stigende renter.

Storbyens boligejere kan ånde lettede op

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen Fold sammen
Læs mere

Boligejerne i København og Aarhus blev ikke som ventet lagt i spændetrøje. Mandag morgen i denne uge skulle der være indført en grænse på 15 procent for udlån med variabel rente og afdragsfrihed til kunder med stor gæld – forstået som mere end fire gange årsindkomsten. Men i dag er der fuldstændigt uændrede vilkår for kunderne i realkreditselskaberne. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) trak i nødbremsen, fordi en række konsekvenser af indgrebet var dukket op i løbet af den uge, realkreditselskaberne havde til at planlægge den praktiske håndtering af den nye begrænsning.

Politikerne har sat bilsalget helt i stå

Der er blevet sagt og skrevet meget om virakken om omlægningen af bilafgifterne, og nu viser tallene fra De Danske Bilimportører, at den politiske usikkerhed kostede bilsalget dyrt. Der blev således indregistreret 14.371 nye personbiler i september svarende til et fald på hele 22,2 procent sammenlignet med september sidste år. Korrigeret for normale sæsonudsving faldt bilsalget 6,4 procent fra august til september til det laveste niveau i tre år.

»Det store fald skal ses i lyset af forhandlingerne om omlægning af bilafgifter i forbindelse med regeringens udspil til en skattereform, der har kørt siden slutningen af august. Det giver god mening for mange at udskyde et bilkøb, til der er kommet afklaring om afgiftsbetalingerne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom, Danske Bank.

Fra juli til september faldt det sæsonkorrigerede bilsalg med 14 procent. Faldet kunne endda have været større, men der blev indgået en aftale 21. september. Ifølge De Danske Bilimportører fandt halvdelen af bilsalget sted i den sidste uge af september.

Dansk vækst stiger

2,4 procent. Så stor forventer Danske Bank, at den økonomiske vækst ender med at blive herhjemme i år. Det er den højeste vækst siden 2006. Væksten drives af både forbrug, investeringer og eksport og kan ifølge banken fortsætte flere år endnu. Samtidig er det mest sandsynlige dog, at væksten aftager en smule til næste år. Bankens bekymring er, at lønvæksten tager til, og bolig­priserne i nogle områder stiger kraftigt.