Lejlighedspriserne stikker af fra huspriserne

Den stigende efterspørgsel på at bo i København og Aarhus trækker lejlighedspriserne i vejret, mens huspriserne stagnerer. Økonomerne er uenige om, hvorvidt en prisboble truer.

Nybyggerier i København. Her er det lejligheder i Sydhavnen. Havneholmen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Boligejere kan glæde sig over fortsatte stigende priser på boligmarkedet, og særlig én gruppe af boligejere har ekstra grund til at glæde sig: boligejere i storbyerne. Således er det især prisstigninger i København og Aarhus, der er med til at trække priserne i vejret, siger økonomer. Onsdag offentliggjorde Danmarks Statistik sin månedlige statistik for boligprisudviklingen for marts 2016.

Tallene viser, at huspriserne faldt med 0,4 procent i marts, mens lejlighedspriserne steg med 1,3 procent. Ifølge økonomerne skal man dog ikke lægge for meget i faldet i huspriserne, da disse set over de seneste tre måneder og over året har haft en pæn stigning. Gennem det seneste år er huspriserne steget med 4,3 procent, mens lejlighedspriserne er steget med 10,3 procent.

»Et mindre udsving i marts får os derfor ikke til at ryste på hånden, når vi skal forudsige den overordnede retning. Eksisterende boligejere vil formentlig byde udviklingen velkommen, da de kan konstatere, at deres friværdi har en pil opad, mens nye bolig­købere formentlig ærgrer sig en smule,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chef­analytiker i Nordea.

Prisstigningerne skyldes grundlæggende en cocktail af et historisk lavt renteniveau samt stigende realløn og stigende beskæftigelse. Jo lavere rente, jo billigere er det at låne penge til boligen, og jo mere har man derved mulighed for at købe bolig for. Imens giver stigende realløn og stigende beskæftigelse flere penge mellem hænderne og dermed igen mulighed for at købe for mere.

Tallene fra Danmarks Statistik dækker over hele landet, men eftersom halvdelen af alle lejligheder er beliggende i København og omegn, har priserne på det københavnske boligmarked stor indvirkning. Dermed er det også særligt de generelle boligprisstigninger i København, der trækker lejlighedspriserne op på landsplan, påpeger Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.

En gevinst på 190.000 kroner

Et gennemsnitligt hus i Danmark kostede i marts 1.904.000 kroner. Med en stigning på 4,3 procent har husejerne altså i gennemsnit fået en gevinst på omkring 80.000 kroner det seneste år. En gennemsnitlig lejlighed kostede 2.022.000 kroner, og har med en stigning på 10,3 procent givet en gevinst i samme periode på omkring 190.000 kroner.

Ifølge Mikkel Høegh, boligøkonom i BRFkredit, skal en del af forskellen på de to markeder også findes i den forskel, der er rent skattemæssigt ved at købe henholdsvis et hus og en ejerlejlighed.

»Investerer man eksempelvis to millioner kroner i en ejendom, kan der nemt være over 20.000 kroners forskel på den årlige beskatning af de to aktiver, til trods for at de begge er placeret i nærheden af en større by,« siger han.

Spørgsmålet er så, om de kraftigt stigende priser især i København giver risiko for en prisboble. Udviklingen er bekymrende, siger Lise Nytoft Bergmann, der vurderer, at »der er en ikke ubetydelig risiko for«, at priserne kan falde igen, hvis eller når renten igen begynder at stige.

Steen Bocian påpeger, at der er indført specielle regler i storbyerne, så det nu kræver et større rådighedsbeløb at kunne låne penge til en bolig netop der.

Men måske skal der mere til, siger han.

»Hvis det viser sig, at de hidtidige initiativer ikke er nok, kan det være, at man skal tage nogle specifikke initiativer for København og Aarhus, for det er især udviklingen her, der karakteriserer den her ubalance snarere end så meget andet. Man har introduceret, at der skal være nogle højere krav til kreditgivningen i København og Aarhus, og det kan man så arbejde videre med, hvis den her tendens fortsætter,« siger han.

Hos Nykredit er frygten mindre.

»Priserne på især ejerlejligheder har nået et leje, hvor færre kan være med. Det lægger i sig selv en dæmper på yderligere prisstigninger, da indkomsterne ikke er fulgt med i samme tempo. Derudover er der landet nye økonomiske krav til boligkøbernes egenbetaling og rådighedsbeløb, hvilket forventes at virke dæmpende på prisudviklingen fremadrettet,« siger Mira Lie Nielsen, der er chefanalytiker og boligøkonom i Nykredit.