Lejer tabte principiel boligsag

Lejeren mente, at udlejeren havde omgået loven ved at leje lejligheden ud som en erhvervslejlighed.

Foto: Arkivfoto: Jan Jørgensen. En tvist om et lejemål faldt ikke ud til lejerens fordel.
Læs mere
Fold sammen

Boligretten afviser, at en udlejer uretmæssigt er opsagt fra sin lejlighed på Frederiksberg af sin udlejer, boligudlejningsselskabet Ejendomskontoret.

Anders Nørgaard er blevet bedt om at flytte ud af sin lejlighed, fordi han ikke længere er ansat i banken BSE, som har lejet lejligheden af Ejendomskontoret og fremlejet den videre til Anders Nørgaard.

Ifølge lejekontrakten er der tale om et erhvervslejemål, men Nørgaard mener, at der i praksis reelt er tale om et ganske almindeligt beboelseslejemål, og at reglerne i boligreguleringsloven derfor bør gælde.

Men retten nåede i dag frem til det modsatte synspunkt.

Hvis Nørgaard havde får ret i sin påstand, kunne sagen have fået vidtrækkende konsekvenser for udlejningsmarkedet ikke mindst i København, hvor et stort og stigende antal beboelseslejligheder bliver lejet ud som gennem virksomheder, og derfor har status som erhvervslejemål.

/ritzau/

Læs også: Flere familier tvinges ud af lejeboliger