Lavere topskat i sigte

Regeringen vil sænke både topskatten og skatten på de laveste arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at arbejde. Det vil sandsynligvis ske til næste år.

SKAT, Sluseholmen København Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER

Det vil kun koste et par milliarder kroner at sænke topskatten fra 15 til ti procent, sådan som regeringen lægger op til i det nye regeringsgrundlag. Topskatten indbringer tæt ved 15 milliarder kroner, men prisen for at sætte den ned med en tredjedel vil være langt mindre end fem milliarder kroner på længere sigt, vurderer professor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

»Et konservativt skøn er, at det kun koster 50 procent at sænke topskatten på grund af dynamiske effekter. Men de største dynamiske effekter er i begyndelsen, så det vil ikke koste fem milliarder kroner, men formentlig kun et par milliarder kroner at sænke topskatten med en tredjedel,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Dynamiske effekter opstår, når lavere skatter øger folks lyst til at arbejde og tjene flere penge. Men også ved, at flere eksempelvis vil tage en uddannelse, stræbe efter et højere betalt job eller gøre andet, som giver en større indtægt. Hvor store, disse dynamiske effekter er, har været diskuteret ivrigt i årevis, men der er nogenlunde enighed om, at en lavere topskat er et af de steder, hvor de dynamiske effekter er størst.

Gevinster på længere sigt

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank er enig i, at en lavere topskat vil betale sig selv et stykke hen ad vejen.

»Men det er på langt sigt – og måske over ti år eller mere endnu. Så i starten skal der skaffes penge til en sænkning af topskatten, især nu hvor de danske underskud nærmer sig de grænser, som EU og den danske budgetlov tillader,« siger Steen Bocian.

Skatteordfører Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkparti siger da også, at det ikke lige er deres kop te at sænke topskatten.

»Der er andre ting, som er vigtigere, og topskatten er sat ned over flere omgange de senere år, så det er ikke noget, vi har som et ønske,« siger Dennis Flydtkjær.

Det er i regeringsgrundlaget, at der lægges op til, at den danske topskat på 15 procent, skal sættes ned med fem procentpoint til næste år, sådan at skatten på den sidste del af indkomsten sænkes fra tæt ved 56 procent i dag til 51 procent fremover. Det er al indkomst over 459.200 kroner, efter at arbejdsmarkedsbidraget er trukket fra, der rammes af topskat.

I regeringsgrundlaget står der ordret, at regeringen vil »sænke skatten på den sidst tjente krone med fem procentpoint, så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere.«

Lavere end i Sverige og Norge

Selv om den danske marginalskat på høje indkomster kommer ned på 51 procent, vil Danmark stadig ligge i den høje ende i sammenligning med andre lande. Men vi vil ikke længere lyse markant op som højskatteland. Vi vil således få en lavere marginalskat på høje indkomster, end eksempelvis Sverige, Frankrig, Finland, Holland og Norge.

Regeringen skriver også i sit nye arbejdskatalog, at de vil »sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større,« og det mål kan kun nås ved at øge jobfradraget, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

»Men det er svært at lave noget, som for alvor batter i bunden af skattesystemet. Skal den økonomiske gevinst ved at arbejde øges med eksempelvis 2.000 kroner om måneden, ville det formentlig koste 30 til 40 milliarder kroner, hvilket er helt urealistisk meget. Men det vil også koste et tocifret milliardbeløb at øge fordelen ved at arbejde med 1.000 kroner om måneden, så det er meget store beløb, vi snakker om her. Derfor er det mest sandsynlige, at der blive tale om en mindre justering,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

En mulighed er også at målrette et større jobfradrag mod personer med mindre eller mellemstore indkomster. Det kan ske ved at aftrappe fradraget i takt med, at indkomsten stiger. Det har så bare den uheldige bivirkning, at marginalskatten stiger i det interval, hvor aftrapningen finder sted, hvilket vil modarbejde de gode hensigter.