Lav rente: Så meget mere kan du låne for nu

I takt med at renten falder, vokser det beløb, som en familie kan låne i banken og realkreditinstituttet.

Foto: Mikkel Østergaard

Renternes hovedspring ud fra den høje vippe giver danskerne mulighed for at låne mere på baggrund af den samme indkomst.

Med andre ord har de danske familier nu råd til at optage et større lån, end de havde, da renterne var højere, viser en analyse fra Arbejdernes Landsbank.

Bankerne tager udgangspunkt i et rådighedsbeløb, som en familie bør have til at leve for efter faste omkostninger. Og når de faste omkostninger falder i takt med at renten på lånene falder, så giver det luft til at låne et højere beløb.

»Pengene skal stemme, når måneden er omme. For en familie med to børn er tommelfingerreglen, at der skal være 15.500 kroner til overs pr måned, når alle faste udgifter er betalt,« forklarer Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

I både banker og realkreditselskaber bliver kunderne kreditvurderet med udgangspunkt i, at de optager et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med afdrag - også selv om familien eksempelvis vælger at bruge lån med variabel rente eller afdragsfrihed.

Men de 30-årige fastforrentede lån har også taget en gevaldig tur ned ad renteskalaen. Det er ikke længere siden end 2011, før renten p de toneangivende fastforrentede lån var mere end dobbelt så høj som nu - nemlig 5 procent mod de 2 procent i dag, der endda er på vippen til at lukke og bane vejen for endnu lavere forrentede låneserier.

»Rentefaldet fra 5 procent til 2 procent samt rentefald på banklån har alt andet lige betydet, at familien har plads i budgettet til en gæld på 2,6 mio. kroner frem for en gæld på 2,2 mio. kroner For en almindelig lønmodtager familie betyder rentefaldet altså, at de i dag ville kunne optage et lån, der var 400.000 kroner større,« konkluderer Lone Kjærgaard.

Størrelsen på belåningen ved køb af en bolig beregnes som "gearingen" af årsindkomsten - altså hvor mange gange man kan gange sin årsindkomst op som lån. I dag kan danskere på boligjagt regne med at kunne låne et beløb, der er 3,6 gange så højt som deres årsindkomst, hvor det for bare fire år siden ville have været 3,1 gange årsindkomsten, konkluderer Lone Kjærgaard.

»Helt lavpraktisk betyder det, at man som potentiel boligkøber kan skrue ekstra op for, hvad huset maksimalt må koste, når man sidder foran computeren og leder efter bolig,« oplyser hun.

Lone Kjærgaard gør dog opmærksom på, at en gearing på 3,6 "ikke er et tal, der er mejslet i sten."

»Hvor meget man kan låne, vil altid bero på en individuel kreditgennemgang. Nogle har behov for et større rådighedsbeløb end de vejledende satser - andre kan leve for betydeligt mindre. Faktoren vil desuden kunne variere på tværs af kommuner som følge af forskellige kommunale satser,« påpeger hun.

Beregningerne er lavet på baggrund af Arbejdernes Landsbanks modelfamilie med forældre samt to børn, hvoraf den ene går i børnehave, og den anden går i skole og fritidsordning.

De faste udgifter går til bl.a. børnepasning, fagforening og A-kasse, forsikringer, vand og varme, renter og ejendomsskatter. Og når de er betalt, skal familien have et rådighedsbeløb svarende til bankens vejledende satser.

De lyder på 11.000 kroner for et par uden børn, 2.500 kroner for det første barn og 2.000 kroner for hvert efterfølgende barn.

Ud over det 30-årige fastforrentede realkreditlån med afdrag er der regnet med et 20-årigt banklån og en opsparing på 150.000 kroner til resten af boligens kontantpris.