Læser Udbetaling Danmark mon i Statstidende?

Som privat bobestyrer fik Tage Sørensen pludselig et krav fra Udbetaling Danmark på små 15.000 kroner. Det var flere uger, efter boet var gjort op og lukket.

Det var en meget ubehagelig situation at være i som borger, mener Tage Sørensen, der stod som bestyrer for dødsboet efter sin svigermor. Foto: Nils Meilvang
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke rart at komme i klub med dårlige betalere og slet ikke, når man lige har været gennem behandlingen af et dødsbo.

Helga Christensen døde i slutningen af marts i år af alderdom. Hun efterlod sig tre døtre, og de blev hurtigt enige om, at den enes mand i form af Tage Sørensen skulle være bestyrer af boet efter Helga Christensen.

Det vil sige, at de gjorde brug af muligheden for at lave et privat skifte, hvor der ikke er nogen advokat på. Det gik fint, indtil Udbetaling Danmark pludselig kom løbende med et krav om tilbagebetaling af små 15.000 kr. Det var for meget udbetalt folkepension og boligstøtte.

Men boet var for længst gjort op, og fristerne for anmeldelser af krav mod dødsboet var for længst overskredet. Trods det vil Udbetaling Danmark ikke trække kravet tilbage. Det står stadig.

Da Tage Sørensen fik overdraget boet fra skifteretten i Næstved, blev der, som reglerne siger, indrykket en annonce i Statstidende. Herefter kunne alle, som mente at have krav mod boet henvende sig til Tage Sørensen inden otte uger.

Brevet fra Udbetaling Danmark kom først en måned efter, at den frist var udløbet. Tage Sørensen spørger sig selv, om Udbetaling Danmark i lighed med andre kreditorer ikke læser Statstidende.

»Boet fik et krav fra Aller Media på 220 kr. og et krav fra TDC efter annoncen i Statstidende. Hvorfor kan Udbetaling Danmark ikke gøre det samme? Det er ikke beløbet, det drejer sig om, men det er en ubehagelig regning at få,« siger Tage Sørensen.

Da han spørger Udbetaling Danmark, hvad der foregår, svarer de, at de undskylder, at anmeldelsen først er sendt 10. august, men at de fortsat vil have deres penge.

»Det er Udbetaling Danmark, som har bragt os i den her situation ved at komme for sent. Hvis regler og tidsfrister skal overholdes, skulle man mene, at de var en af dem, som skulle overholde dem,« siger Tage Sørensen.

I sagen holder Udbetaling Danmark sig til, at de 19. maj sendte et brev til skifteretten om at boet skyldte penge. Udbetalingen fik af skifteretten at vide, at boet var givet videre til bobestyreren, og al kommunikation skulle ske til ham. Alligevel gør Udbetaling Danmark ikke noget før i august.

Udbetaling Danmark fastholder, at de har indgivet kravet rettidigt, fordi de i maj henvendte sig til skifteretten.

Tage Sørensen spurgte skifteretten, hvad han skulle gøre. Og herfra var svaret entydigt. Skifteretten kan ikke afgøre, hvem der har ret, da det i givet fald er op til en sag ved domstolene. Men skifteretten fortalte om proceduren, når det gælder dødsboer.

Når boet er givet videre repræsenterer skifteretten det ikke længere, og »der indrykkes et proklama, så alle kan se, hvortil anmeldelser skal ske,« skriver skifteretten.

»I den forbindelse bemærkes, at alle »professionelle« kreditorer må formodes at følge med i Statstidende,« lyder det videre i en parentes i svaret fra skifteretten til Tage Sørensen.

I brevet står der samtidig, at »anmeldes et krav ikke rettidigt, bortfalder retten til dækning i boet. Undtaget er krav, som efter dødsfaldet fremsættes skrifteligt, og som inden anmeldelsesfristen er kommet boet i hænde«.

Tage Sørensen føler, at han er kommet i klemme mellem to store institutioner.

»Det er meget ubehageligt at komme i den situation som almindelig borger. Jeg er uddannet økonom, men vi skal ikke kende en masse regler. Vi skal til gengæld betale de regninger, som kommer. Det har vi også hele tiden regnet med, at vi havde gjort,« siger Tage Sørensen, der fremhæver, at reglerne for nogle år siden blev lavet om, så det skulle være nemmere at lave boskifte.