Låneklemme fastfryser boligmarkedet

Ejendomsmæglerne er godt og grundigt sure over, at det er blevet sværere at få et lån hos realkreditten. Det er med til at fryse boligmarkedet fast, vurderer de.  

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Låneskruen hos realkreditten er strammet på betydelig vis, så almindelige familier slet ikke kan få samme store lån som før. Enkelte steder er kreditgivningen strammet så meget, at det sætter boligmarkedet helt i stå, fordi selv familier med gode indkomster og sikre job får nej til lån.

Det er eksempelvis, hvad ejendomsmægler Karsten Nør-Pedersen fra Boligmægleren i Hvalsø oplever. Han har  syv boligbutikker på Sydsjælland og siger, at det stort set er umuligt for boligkøbere i hans område at få lån hos realkreditten.

»Selv folk, der kan stille stor sikkerhed, og som har gode job, får nej til lån. Samtidig kræver realkreditten så store rådighedsbeløb, at de i praksis sorterer de fleste fra. Mange af vores kunder skal have mellem 15.000 og 17.000 kroner i rådighedsbeløb, når alle faste udgifter er betalt, før de kan få et lån hos realkreditten. Det kan de færreste klare,« siger Karsten Nør-Pedersen.

Ejendomsmægler Arne Skafdrup, der sælger luksusboliger i Charlottenlund, bekræfter, at det fortsat er svært få lån.

»Der er i hvert fald ikke sket nogen bedring på det sidste, sådan som bankerne påstår. Der stilles også ofte krav om, at alle øvrige boliger skal være solgt, før man kan købe nyt, endda selv om der er tale om familier, som har  stor formue og mange kontanter,« siger Arne Skafdrup.

Flere krav til budgetter

Direktør Rune Wagenitz Sørensen fra rådgivningsfirmaet Uvildige.dk har samme opfattelse. Han er dagligt i kontakt med familier, der søger råd og hjælp om økonomi, og de klager i stigende omfang deres nød over realkredittens manglende lånelyst.
»Hvor de fleste før let kunne låne fire gange deres årlige indkomst, kan de nu kun låne mindre end tre gange. Denne stramning er endda kommet i en periode, hvor renten er faldet, og man derfor burde kunne betale af på et større lån,« siger Rune Wagenitz Sørensen.

Han tilføjer, at realkreditten også stiller langt flere krav til de budgetter, som folk skal udarbejde over deres egen privatøkonomi.

»Der er kommet store krav her. Folk skal finjustere deres budgetter på en måde, vi aldrig før har set.« 

Seniorøkonom i BRFkredit,  Mikkel Høegh indrømmer, at flere får afslag på lån.
»Det er ganske sikkert. Kravene til indkomst er steget de senere år. Samtidig kigger vi mere på, om folk kan fremvise en stabil indtægt eller er i fare for at blive arbejdsløse,« siger Mikkel Høegh.

Afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen fra Nykredit mener dog, at kreditpolitikken er, som den hele tiden har været.

»Men det er klart, at konjunkturerne har ændret sig. Der er også mange, som har væsentlig færre penge med fra deres gamle bolig, fordi boligpriserne er faldet. Har man mindre friværdi og mindre egenkapital, så kan man heller ikke låne så meget som for få år siden,« siger han.

EDC Mæglerne har foretaget flere undersøgelser på dette område. De viser, at hver femte bolighandel falder på gulvet, fordi køberne ikke kan få en finansiering hos bank eller realkredit.

»Årsagen er, at der stilles så høje krav til indkomsten, at de færreste kan være med. Det er ellers handler, hvor alt ligger klar, og hvor alle papirer er i orden. Det eneste, som mangler, er lånet fra realkreditten, som så ikke kommer,« siger kommunikationskonsulent Birgitte Ringbæk.

Hun tilføjer, at mange af samme grund presses til at købe mindre og billigere boliger end før.

»Dyre boliger er det nærmest umuligt at få lån til. Derfor udgør de kun 20 procent af alle handler nu, hvilket er langt mindre end før,« siger Birgitte Ringbæk.

Hos ejendomsmæglerkæden Home indrømmer kommunikationschef Niels H. Carstensen, at kreditpolitikken blev strammet for meget i en periode hos Danske Bank, som ejer Home.

»Men nu går det den anden vej igen. Så flere får ja til lån, end i den sidste del af 2009. Vi vil gerne låne penge ud. Det er det, vi lever af,« siger Niels H. Carstensen.

Fornuftige kan låne

For at få lån hos Realkredit Danmark kræves et rådighedsbeløb efter alle faste udgifter er betalt på 14.000 kroner om måneden. Det gælder, hvis der er tale om et par med to børn. Er der tale om et par uden børn, er kravet 9.500 kroner. Samme krav til rådighedsbeløb har både BRFkredit og Nykredit.

»Men kan man dokumentere, at man i længere tid har klaret sig for mindre end dette, kan man godt få et lån alligevel. Eksempelvis bruger mange nydanskere langt færre penge og sparer mere op end andre. Så de kan ofte godt få et lån, selv om de har et mindre rådighedsbeløb end 14.000 kroner om måneden,« siger Niels H. Carstensen.

Han tilføjer, at det nu også er et krav, at man har solgt sin gamle bolig, før man køber en ny, så man ikke risikere at brænde inde med dobbelt husleje.

Direktør i Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, har også den opfattelse, at der stilles større krav til folks rådighedsbeløb end før.

»Man skal have lidt mere tilbage end før, når alle faste udgifter er betalt. Men ellers er kreditpolitikken nogenlunde den samme som før. Det vil sige, at man som minimum skal kunne betale et lån med fast rente og med afdrag,« siger Karsten Beltoft.

Han peger også på, at realkredittens nettoudlån sidste år steg med 60 milliarder kroner. Det var næsten lige så meget som i 2008, men noget mindre end i 2007, hvor boligejerne tilsammen optog nye lån for 96 milliarder kroner.