Kvinders pension bedst gennem finanskrisen, men ...

Kvinder er mere forsigtige med deres pensionsopsparing og tabte ikke så meget under finanskrisen. Til gengæld tjente de ikke så meget sidste år.

Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

10.000 kroner. Så meget mere har kvinder fået i afkast på per million i pensionsopsparing end mænd siden indgangen til 2008, der var præget af finanskrisens hærgen.

Det viser kønsopdelte tal fra pensionsselskabet Danicas bestand af kunder med markedsrente-pensioner - altså pensioner til markedsrente modsat traditionelle pensioner med kontorente.

"Kvinder vælger lige så meget de moderne markedsprodukter som mændene. Men det er tydeligt, at kvinderne generelt vælger investeringsprofiler med lav eller medium aktieandel. Modsat dominerer mændene de meget aggressive og aktietunge investeringsprofiler. Tilsvarende er der også flere kvinder end mænd, der vælger at spænde et sikkerhedsnet ud under deres opsparing ved at tilknytte en garanti mod negative afkast på finansmarkederne," siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica.

Mændenes mere aggressive strategi har til gengæld givet bonus i 2009, da finansmarkederne kom lidt til kræfter igen med afkast på i gennemsnit 24 procent på Danicas pensioner til markedsrente.

Forskellen  i mænd og kvinders investeringsvalg kommer ikke bag på Danicas cheføkonom. Men forskellen bliver mindre, vurderer han.

"Jeg tror, at mænd er overmodige, fordi det ligger i deres gener. Kvinder er ofte mere forsigtige og tænker på familieøkonomien og dens ve og vel. Derfor vil man også fremover se en forskel i mænd og kvinders risikovillighed, men spændet vil formentlig indsnævres. Flere og flere kvinder interesserer sig for økonomi og investering, og mange af dem vil ganske givet overveje, om det ikke i det lange løb kan være en fordel at have en større del af pensionsformuen placeret lidt mere risikofyldt," siger Jens Christian Nielsen.

Risikoprofil for mænd og kvinder opgjort ud fra aktieandel i pensionsopsparingen: