»Kun min mand ejer huset - har jeg været for godtroende?«

Utryg hustru beder om råd. Brevkassen svarer: »Træd varsomt.«

Utryg hustru beder om råd. Brevkassen svarer: »Træd varsomt.« Fold sammen
Læs mere

? Jeg er gift på 45. år og vi er på vores tredje hus. Alle tre gange har kun min mands underskrift stået på skøderne. Vi har fælleseje og to voksne fællesbørn.

Grunden til, at jeg ikke står på skødet, er noget skatteteknisk, har min mand forklaret mig, og jeg ejer halvdelen af huset, så jeg har ikke noget at frygte, siger han. Men er det nu rigtigt?

Vi har gennem alle årene bidraget med vores løn. Vi har ikke gæld ud over et restbeløb i huset, som vi kunne betale i morgen. Vi har en opsparing på over én million kroner. Jeg føler mig lidt godtroende og dum, fordi jeg heller ikke ved tredje huskøb skrev under på skødet. Vi har et godt ægteskab, men hvad sker der med huset, hvis min mand dør før mig, og kun han står på skødet?

Med venlig hilsen »Den tvivlrådige«

! Du er ikke alene om din bekymring. Jeg får ofte spørgsmålet.

Mit råd er, at hvis I begge ejer mere, end I skylder væk, og i øvrigt har tillid til hinanden, så er der ikke grund til at gøre noget. Hvis I skulle blive skilt, skal I dele jeres værdier, herunder huset.

Problemet er, at hvis din ægtefælle har større gæld end værdier, så får du ikke del i husets værdi. Og der er mange eksempler på, at ægtefæller først for sent har opdaget, at den anden ægtefælle har påtaget sig gældsforpligtelser.

Lad mig give et eksempel: Manden ejer et hus, hvor friværdien er to millioner kroner. Hustruen har arvet to millioner kroner, som ikke er gjort til hendes særeje. Hun har ingen gæld. Det ender med en skilsmisse. Hustruen skal aflevere halvdelen af hendes formue til manden, det vil sige én million kroner. Men de kan jo modregnes i friværdien på mandens hus, tænker hustruen. Nej, siger manden, for jeg har en gæld på tre millioner kroner. Forudsat manden har denne gæld, så går han ud af ægteskabet med huset plus en million kroner fra hustruen. Hustruen går ud af ægteskabet uden hus og én million kroner fattigere. Hvis både mandens og hustruens navne havde stået på skødet, da ville hustruen være gået ud af ægteskabet med to millioner kroner.

En ægtefælle, der er eneejer, kan kun sælge eller optage lån i sin ejendom med den anden ægtefælles samtykke. Men hvis husejeren har en gæld, så kan kreditorer tage udlæg i ejendommen.

Skulle du ønske at sikre dig imod, at din ægtefælle forsøger at sælge, belåne eller udleje jeres fælles bolig, uden du bliver spurgt, kan du få tinglyst jeres vielsesattest på ejendommen. På den måde kan kreditforeninger, banker, købere med videre ikke undgå at blive opmærksomme på, at du skal give dit samtykke til de omtalte dispositioner. Eventuelle dispositioner i strid hermed kan så tilsidesættes, fordi den anden part vil være i åbenbar ond tro, når din eksistens - som ægtefælle og ikke-ejer - fremgår af tingbogen.

Juridisk og økonomisk kan der kun peges på én god grund til, at du lader din ægtefælle eje jeres fælles bolig alene i sit navn: Hvis du har en negativ formue. I så fald - eller hvis du f.eks. driver en risikobetonet form for selvstændig virksomhed – kan der være grund til, at du ikke står som medejer. På den måde forhindres dine kreditorer - dog ikke Skat - fra at kunne snuppe friværdien i det hus, der udgør jeres fælles bolig, fordi din mand ejer det alene.

At din ægtefælle har en betydeligt højere indkomst end dig, kan ikke bruges som et sagligt argument for at skulle stå alene som ejer af boligen. Den skattemæssige værdi af rentefradraget bliver den samme uanset jeres indkomster, og kan du ikke benytte fradraget på din halvdel af boligen, f.eks. fordi du ikke har indtægt eller en lille indtægt, bliver det automatisk overført som et fradrag på din mands selvangivelse.

Hvis I vil gøre dig til medejer, da kan I tinglyse dette via en gaveægtepagt. Der udløses stempelafgift på 0,6 procent af værdien med tillæg på 1.660 kroner.

Ved køb af ny bolig bliver tinglysningsafgiften den samme, uanset om din ægtefælle køber boligen alene, eller om I begge skriver under på skødet. Og i den situation bør du tænke dig særdeles godt om, inden du eventuelt siger ja til at lade din ægtefælle købe ejendommen alene.

Ved dødsfald gælder det samme: Ejer I begge mere end I skylder væk, så vil du få halvdelen af husets værdi, mens den anden halvdel vil falde i arv efter din mand efter arvelovens regler (halvdelen til dig og halvdelen til jeres børn, hvis I ikke har lavet testamente).

Og så til sidst et godt råd: Hvis du vil tale med din mand om det, så træd varsomt. Når der er følelser involveret, kan det let gå op i en spids. Forklar, at du føler dig utryg, og at du gerne vil drøfte det – og tag eventuelt et møde med jeres advokat.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk