Krydstogtkonge vil sælge millionpalæ

Jesper Boas Smith har sat sin strandvejsvilla til salg for 36 millioner kroner.

Jesper Boas Smith Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen

Krydstogtbranchen er normalt ikke forbundet med den store mediebevågenhed, men noget tyder på, at guldet flyder i branchen.

Erhvervsmanden Jesper Boas Smith, der har specialiseret sig i at sende danskere på krydstogtrejser gennem virksomheden Bella Vista, der er en del af Travlel House-koncernen, har således sat sin villa på Skodsborg Strandvej til salg.

Pris: 36 millioner kroner.

58-årige Jesper Boas Smith købte strandvejsvillaen for 30 millioner kroner i 2007 og står dermed til at sælge med en fortjeneste på seks millioner kroner, hvis nogen er villig til at betale fuld pris for herlighederne.

Jacuzzi på terrassen

En eventuel køber får 444 kvadratmeter at boltre sig på, hvoraf 132 er kælder, og fra den store terrasse er der blandt andet jacuzzi og fri udsigt til Øresund. Hvis man vil have fingre i den 120 år gamle villa, kræver det dog, at man kan lægge 1,8 millioner kroner i udbetaling og ikke mindre end end 24.085 kroner om måneden i ejerudgift.

Jesper Boas Smith overtog villaen i Skodsborg, efter han solgte sin gamle bolig i Hellerup til IT-milliardæren Erik Damgaard for svimlende 65 millioner kroner.

Du kan se boligen hos Boliga her.