Krise på bolig­markedet gav 30.000 arbejdsløse

Danskernes boligformue er stadig et stykke fra de gyldne tider, før finanskrisen satte ind, viser ny analyse fra 3F. Det har stor betydning for udviklingen i den danske økonomi.

Det danske boligmarked er ved at komme sig efter at være slået i gulvet af finanskrisen, men der er stadig et stykke vej til de gyldne dage fra før krisen. Det har stor betydning for, hvor godt det går for den danske økonomi. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det danske boligmarked er ved at komme sig efter at være slået i gulvet af finanskrisen, men der er stadig et stykke vej til de gyldne dage fra før krisen. Det har stor betydning for, hvor godt det går for den danske økonomi.

Det viser en analyse, som fagforbundet 3F har udarbejdet på baggrund af tal for danskernes formue fra Danmarks Statistik. 3F har set på, hvordan danskernes formue har udviklet sig målt i forhold til landets samlede produktion. Og målt på den måde halter boligmarkedet stadig efter og ligger et pænt stykke fra toppen i slutningen af 2007.

Cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen er ikke i tvivl om, at det er en væsentligt årsag til, at den danske økonomi fortsat hænger i bremsen efter finanskrisen.

»Der er løbende meget fokus på værdien af vores boligformue, der åbenlyst spiller en stor rolle for udviklingen i dansk økonomi. Boligprisudviklingen er derfor en afgørende forklaring på den udvikling, vi har set i dansk økonomi gennem krisen, og den er årsagen til, at vi har svært ved at ryste den af os,« siger Frederik I. Pedersen, der fremhæver, at nedgangen på boligmarkedet skal ses i lyset af, at boligpriserne nok var kommet op på et urealistisk højt niveau får krisen.

Frygt for ny prisboble

Efter finanskrisen er der ved at komme lidt mere gang i det danske boligmarked, men kun på dele af det. I de større byer er priserne på specielt ejerlejligheder vokset markant, og flere er allerede begyndt at udtrykke bekymring for, om der er en ny prisboble på vej.

Modsat i andre dele af landet, hvor der ikke er ret meget gang i handlerne, og priserne er stort set uændrede. Hertil kommer, at sommerhusmarkedet fortsat har det meget svært.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen påpeger, at når man skruer blikket tilbage til finanskrisen, er det tydeligt, hvor stor en betydning boligmarkedet har for den danske økonomi. Når det går frem på boligmarkedet, puster det pænt til væksten. Omvendt når det går den anden vej på boligmarkedet. Og nedturen i årene fra 2007 og til 2012 gjorde virkelig ondt.

»De nyeste estimater af sammenhængen mellem forbrug og huspriser tyder på, at faldet i huspriserne fra 2007 til 2012 i sig selv har udløst et fald i privatforbruget på ca. 4,5 procent. Det betyder, at hvis huspriserne ikke var faldet, var privatforbruget det heller ikke,« siger Las Olsen

»Væksten havde stadig været afdæmpet, og eksport og investeringer var stadig blevet ramt af den globale krise, men vi kunne nok have undgået, at omkring 30.000 blev arbejdsløse. Oveni kom, at faldet i huspriserne bremsede boligbyggeriet og yderligere sendte arbejdsløsheden op og væksten ned,« siger Las Olsen.

Høje boligpriser var svagt vækstgrundlag

Han er enig med 3F i, at med til billedet hører, at huspriserne var steget meget kraftigt op til finanskrisen. Det var et vaklende grundlag at få fremgang på.

»Stigende huspriser havde op til 2007 fået forbruget til at stige kraftigt. Friværdier gjorde det muligt for husholdninger at øge gælden, og det gjorde det muligt at have et forbrug, der var betydeligt større end indkomsten. Det var ikke en situation, der var holdbar i længden, og vi havde været nødt til at dæmpe forbruget alligevel på et tidspunkt. Udviklingen betød bare, at det tidspunkt kom samtidig med en dyb, global krise, som dermed blev værre i Danmark,« siger Las Olsen.