Krise øger interesse for pension

Pensionsopsparingerne er skrumpet, og pensionsselskaberne har mistet milliarder af kroner. Det har fået flere danskere til at interessere sig for pensionsopsparingen.

Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt interesserer danskerne sig ligeså meget for deres pensionsopsparing, som københavnere går op i det nordjyske motorvejsnet. Men den økonomiske nedtur har åbnet flere danskeres øjne for den opsparing, der er afgørende for, om man i den tredje alder har salt til ægget.

Det viser en ny undersøgelse, som Userneeds har gennemført for pensionsselskabet Skandia Pension.

»Syv ud af ti danskere vil sige ja tak eller overveje at sige ja tak, hvis de fik et tilbud om pensionsrådgivning. Samtidig er andelen af personer, der bekymrer sig om pensionen som følge af krisen næsten ti gange større end antallet, som bekymrer sig mindre,« siger Klaus Busch fra Skandia Pension.

Det, som danskerne først og fremmest går op i, er krisens direkte betydning for pensionsopsparingen:

»Interessen er særlig stor for at høre nærmere om krisens konsekvenser for pensionsbeholdningen – her svarer næsten halvdelen, at de gerne vil have en status på, hvordan deres penge har det,« siger Klaus Busch.

Ikke overraskende er det især den del af befolkningen, som snart åbner døren til pensionisttilværelsen, der ifølge undersøgelsen er mest optagede af deres pensionsopsparing.