Krebs og gamle aviser gav lommepenge

Fiskeri efter krebs midt om natten, indsamling af gamle aviser og udbringning af tunge ølkasser. Det var nogle af de måder, som gav lidt penge i kassen for en del år siden.

Nogenlunde sådan her har det set ud, da Lars Erik Skovgaard som dreng skulle bringe ølkasser ud til kunderne for en købmand i Birkerød. Det kræver øvelse og tungen lige i munden. Her er det Buster Oregon Mortensen fra filmen »Busters verden«. Foto: PR
Læs mere
Fold sammen

Onkel Joakim praler ofte af sin første 25-øre i Anders And. Den blev tjent ved at pudse sko og er en grundsten i hans kæmpe formue, som forsvares med næb og kløer. Min første 25-øre blev tjent ved at samle gamle aviser.

Stort set alle holdt avis dengang, og genbrugspladser fandtes ikke. Så kældre, udhuse og vaskerum bugnede ofte af gamle aviser. Arbejdet bestod i al sin enkelhed i at stemme dørklokker med en trillebør, og så ellers i at få aviserne bragt hjem i garagen. Derefter skulle de så stakkes og bindes sammen i bundter af 20 kilo, og når der var ét ton, så kunne de sælges til Nivea-fabrikken ude i industrikvarteret i Birkerød, hvor vi boede dengang.

Hele sommerferien gik med at slæbe aviser og svine sig ind i tryksværte, før belønningen på 300 kroner var i hus. Det var mange penge for en dreng på 12 år, især når der var noget som hed femøres slik i den lokale slikbutik, og man også kunne få en champagnebrus eller filur til et par kroner. Omregnet til nutidspenge svarer de 300 kroner til godt og vel 1.500 kroner – for hårdt arbejde i en hel sommerferie.

Gav sved på panden

Tre gange blev et ton aviser samlet sammen i den efterfølgende tid, før jeg fik job hos en købmand i Birkerød Hovedgade.

Her var det ølkasser, der skulle bringes ud på en Long John, som er en slags ladcykel, hvor ladet ligger lavt midt mellem forhjulet og føreren. Det kræver god øvelse at jonglere med tre kasser øl på en kæmpecykel af den type, så der blev smadret en del flasker, før det endelig lykkedes at komme op i fuld fart. Ofte skulle de tunge ølkasser slæbes til fjerde eller femte sal, så det gav godt med sved på panden. Drikkepengene var det mest interessante, og hurtigt vidste man præcis hvor og hos hvem, der var gevinst – måske med en hel femkrone.

Fiskeri og jordbærplukkeri

Fiskeri efter krebs, som blev solgt til den lokale fiskebutik, blev også flittigt udøvet om efteråret, når det ikke var fredningstid. Krebs skal fanges om natten, når det er mørkt, så mange weekend-nætter blev tilbragt i en robåd i buldrende mørke ude på små vandhuller i Birkerød. Store danske krebs er eftertragtede, så det var en lukrativ forretning.

Men min mor blev ikke ligefrem jublende lykkelig, når badekarret blev fyldt med levende krebs midt om natten. Siden fik jeg også prøvet lykken som jordbærplukker, rengøringsassistent og arbejdsdreng i en tøjbutik. Ofte var lønnen på 25 kroner i timen, og feriepenge, ATP, pensionsopsparing eller andre af nutidens almindeligheder var der ikke noget, som hed. Lønsedlen var ofte blot en krusedulle på et tilfældigt stykke papir. Men lykken var stor, når man fik pengene i hånden, typisk fredag eftermiddag, og så var det ellers bare med at komme af sted.

Da jeg senere begyndte at studere økonomi på Københavns Universitet, fik jeg job som postbud og siden hen også som student hos det daværende Monopoltilsyn og Forenede Kreditforeninger. Det var under lidt mere ordnede forhold med lønkonto og den slags. Samlet er det blevet til mere end 40 år på arbejdsmarkedet, så der er blevet tjent en del 25-ører gennem årene, men nogen formue af von And-størrelse er der desværre ikke kommet ud af det – endnu.