Kostbar GTA bliver toppen af ny Alfa 156

(PALERMO) - For fem år siden charmerede Alfas 156 store dele af Europa med en overbevisende kombination af klassisk Alfa-køreglæde

og smukke forførende linier.


Det fine design har Alfa heldigvis ikke ændret på, så ansigtsløftningen

af modellen drejer sig først og fremmest om et farvel til de sprøde Twin Spark-motorer og detaljeændringer samt

finpudsninger af undervognen. Og så indføjer Alfa et nyt begreb i form af en speciel hidsig GTA-udgave af 156. Meningen

er, at alle Alfa-serier skal have en GTA som topmodel. Forleden viste Alfa den nye hidsige bil frem i området omkring mållinjen

på den berømte landevejsbane, Targa Fiorio. 156 GTA bliver dyr med en pris på 700.000 kr., men dermed også

lige så ekskusiv som præstationerne. 0 - 100 km/t på lige under seks sekunder og en topfart på 250 km/t.


At

156eren er en kæmpe succes for Alfa Romeo, vidner salgstallene i Danmark om: Omkring 5000 eksemplarer af bilen er indregistereret

på afgiftstunge DK-plader. Langt de fleste af bilerne har Twin Spark-motor under motorhjelmen, men snart er det slut med den

teknologi. Den nye motorgeneretion bygger på såkaldt direkte indsprøjtning, hvor benzinen meget præcist sprøjtes

direkte ind i toppen af cylindren. Når Twin Spark teknologien sendes på pension nu, skyldes det bl.a. kommende krav til forurening

mm.


Afløseren for den klassiske 2,0-liters Twin Spark motor hedder nu 2,0 JTS, og ydelsen er nu 165 hestekræfter.

At dømme efter de første indtryk har Alfa fundet en god afløser for den klassiske Twin Spark. Under prøvekørslen

på dele af Targa Fiorio viste motoren sig som både omdrejningsvillig og med fornuftigt træk i bunden.


De to

mindste motorer til 156 er fortsat 1,6 og 1,8, og foruden den nye 2,0 JTS er 2,5-liters V6eren stadig i programmet. Den store fem-cylindrede diesel

på 2,4-liter har nu 150 bomstærke heste, og den introduceres formentlig over sommeren. Resten af de ny 156ere har premiere,

når Biler i Bella åbner om godt tre uger.


Mens ændringerne i den ydre fremtoning er begrænsede, er nyhederne

i kabinen til at få øje på. Tydeligste træk ved den faceliftede bil er den nye midterkonsol i stil med Alfa

147. Væk er de tre klassiske drejeknapper til temperatur og luftfordeling, og på toppen af instrumentpanelet er der placeret

et stort multifunktionsdisplay. Jeg kunne bedre lide det tidligere og mere klassiske look, men det nye er nok mere overskueligt.


Med

faceliftet følger en pæn portion nyt standardudstyr og en prisstigning. Prisstigningen på en 2,0 er omkring 30.000

kr., men så har bilen også fået mere udstyr. Seks airbags, Elektronisk Stabilitets Program(ESP) og cd-anlæg

samt kørecomputer er nu på udstyrslisten i billigste 1,6-liter version. Hvis man ønsker det, kan 156 også

leveres med nyt ekstraudstyr i form af et sportskit med sideskørter og let sænkning. Det avancerede kommunikationssystem

Connect kan også leveres i forskellige niveauer, men priserne er forsat meget høje på grund af de danske afgifter.