Kommuner er fanget i grundskyldsfælde

Mange kommuner er presset til at lade deres indtægter fra grundskylden stige og kan ikke sætte denne skat ned, uden de bliver straffet af staten.

Grundskyld er en problematisk skat. Der er eksempelvis store problemer med at fastsætte korrekte og objektive grundværdier Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Grundskyld er en problematisk skat. Der er eksempelvis store problemer med at fastsætte korrekte og objektive grundværdier. Men der eksisterer også et yderst kompliceret samspil mellem stat og kommuner, som presser kommunerne til at sætte deres grundskatter op. Resultatet er et system, der er uigennemskueligt, og som ikke opleves retfærdigt.

Det er direktør for Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, der siger dette. Han vurderer, at grundskylden af mange opleves som »en vilkårlig og mindre retfærdig skat«, hvorfor der er behov for et nyt og bedre system.

Grundskylden fastlægges formelt set af kommunerne. Men det er i realiteten staten, der trækker i trådene. Ikke alene er det Skat, der fastlægger grundværdierne, det er også staten, der får gevinsten, når grundværdierne sættes op.

»Når grundværdierne sættes op, så har kommunerne mulighed for at få en større indtægt. Men den fordel, kommunerne hermed opnår, inddrages af staten i form af et mindre bloktilskud,« siger Karsten Beltoft.

Skal kommunerne finansiere de samme udgifter, bliver de nødt til at lade beskatningen stige i takt med ejendomsvurderingerne. Skal skattestigningen begrænses eller fjernes, kommer der til at mangle penge på budgettet. Jens Blom-Hansen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet siger, at hele modellen bygger på, at stigende grundværdier fører til et stigende kommunalt beskatningsgrundlag.

»Derfor skal kommuner med stigende grundværdier i praksis aflevere mere i kommunal udligning. Modellen forudsætter, at kommunerne får øgede skatteindtægter, når grundværdierne stiger. Man accepterer så, at borgerne skal betale mere i grundskyld, men tanken er, at de samme borgere til gengæld er blevet rigere, fordi deres grunde er blevet mere værd – i hvert fald på papiret.«

Jens Blom-hansen tilføjer, at han ikke ser et voldsomt behov for en ny model.

»Men det er et meget vigtigt spørgsmål for den kommunale økonomi, og jeg kan godt forstå, at de rige kommuner giver den stigende grundskyld stor opmærksomhed. Der er tale om store stigninger for boligejerne mange steder, men der er også en del argumenter for den nuværende udligningsmodel, der inddrager rigtig mange faktorer, herunder udviklingen i grundværdier.«

For den enkelte kommune kan billedet godt være lidt anderledes end for kommunerne som helhed. Kommuner, der har lavere grundskyld end landsgennemsnittet, har således det problem, at bloktilskuddet falder mere end det ekstra provenu, der kommer ind fra grundskylden med en uændret skattesats. Omvendt er det for kommuner med en højere sats end landsgennemsnittet.

Kommuner under pres

Fælles for alle er dog, at bloktilskuddet bliver bestemt af den »mulige beskatning«, ikke af de faktiske indtægter. Øgede grundværdier øger denne mulige beskatning, og dermed falder bloktilskuddet.

»Kommunen kommer derfor under ganske kraftigt pres for at lade beskatningen stige i takt med grundværdivurderingerne,« siger Karsten Beltoft. En kommune, der oplever, at ejendomsskatterne bliver sat meget op, men som ikke ønsker, at borgerne af den grund skal opleve store skattestigninger, står dermed i den vanskelige situation, at bare en begrænsning af skattestigningen fører til en forværring af budgettet. Kommunens borgere betaler altså mere samtidig med, at der er mindre til rådighed for kommunen.

»Kommunerne bestemmer i princippet selv over beskatningen. Men de valg, der træffes, er meget stærkt påvirket af et samspil mellem udligningssystemet og Skats ejendomsvurderinger. Med de stærkt stigende vurderinger fra Skat er der pres på, for at beskatningen skal stige,« siger Karsten Beltoft.

Det er derfor staten, der spiller den afgørende rolle. Kommunerne deltager i processen og bærer det politiske ansvar.

»Men det ville være bedre, hvis staten opkrævede grundskylden og fordelte provenuet til kommunerne. Så ville der komme mere rene linjer. Det bør være et element i en kommende reform, hvor man også går bort fra at bruge grundværdivurderingerne fra Skat, der har vist sig uegnede til det formål,« siger Karsten Beltoft.