Københavnerne har den højeste pensionsalder

Det er folk fra Region Hovedstaden, der er ældst, når de går på pension. Det skyldes både højere leveomkostninger, men også mindre nedslidning og bedre helbred.

Udsigt ind over København, Vesterbro og Frederiksberg fra taget af tårnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Det er københavnersnuderne og ikke jydetampene, der er ældst, når de forlader arbejdsmarkedet, viser spritnye tal fra pensionsselskabet PFA.

Ifølge Politiken er indbyggerne i Region Hovedstaden i gennemsnit lige i underkanten af et år ældre end indbyggerne i resten af landet, når de forlader arbejdsmarkedet og helliger tiden til andre gøremål i livet.

Men indbyggere i hele landet bliver generelt over et år længere på arbejdsmarkedet, skriver Politiken. Ifølge forbrugerøkonom Carsten Holdum fra PFA skyldes københavnernes arbejdsiver flere ting:

»Dit helbred, din arbejdssituation og din familiesituation er de tre mest afgørende faktorer for, hvor længe du bliver på arbejdsmarkedet, og her er der væsentlige forskelle på københavnere og folk, der bor i mindre byer og på landet,« siger han til Politiken.

I gennemsnit er en person fra Region Hovedstaden næsten 66,5 år gammel, når tilværelsen på arbejdsmarkedet bliver byttet ud med en tilværelse som pensionist.

For resten af indbyggerne i landet er man gennemsnitligt 66,5 år gammel, viser tallene fra PFA Pension, som Politiken har set.

Men ifølge forbrugerøkonom Carsten Holdum er der ikke nødvendigvis nogen grund til udelukkende at kigge misundeligt mod københavnernes gode helbred.

For en årsag til, at nogle københavnere bliver på arbejdsmarkedet i en senere alder, er også, at leveomkostningerne i Region Hovedstaden er højere end i resten af landet.

Der er altså ikke nødvendigvis råd til at gå på pension i den alder, som man i gennemsnit går på pension i ude i de andre regioner i landet.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!