København får spa i international klasse

Det vrimler ikke ligefrem med klassiske spa-bade i København, men nu har byen fået et nyt med international stil. Det er Hotel Kong Arthur, der har udvidet med et nybygget spa på 1000 m2 velvære.

Det er hotel-familien, Brøchner, der også står bag bl.a Ibsens Hotel, Hotel Danmark og Hotel Fox, der har bygget det nye spa med hjælp fra en italiensk kunstner, der har dekoreret store dele af interiøret med klassiske mosaikker. Det nye spa er døbt Avalon Spa og ligger i umiddelbar forlængelse af Hotel Kong Arthur.

Københavns nye spa indeholder de fire hjørnestene i spa-oplevelsen. Det vil sige pleje af ansigt og krop, mental afslapning, motion og gastronomi. Brøchner Hotels blev grundlagt i 1982 og i dag råder man over 422 værelser fordelt på fire hoteller i Københavns centrum. Det mest berømte hotel er Hotel Fox på Jarmes Plads, der åbnede i 2005 med 61 individuelt dekorerede værelser.