Køb ind i nabokvarteret og få halv pris på din nye bolig

Man kan godt miste pusten, når man lader blikket vandre hen over den gennemsnitlige kvadratmeterpris i favoritområdet.

Man kan godt miste pusten, når man lader blikket vandre hen over den gennemsnitlige kvadratmeterpris i favoritområdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams

Der er dog ingen grund til at slukke boligdrømmen af den grund.

En ny statistik fra Boliga viser, at der er kæmpestor forskel på prisniveauerne indenfor bygrænserne med mellem 31-81 procent at spare på kvadratmeterprisen, hvis man rykker fra de dyre til de billige områder.

Millionbesparelse

I en af Danmarks dyreste byer, Charlottenlund, er boligkøberne for eksempel sluppet med at betale 37.000 kr. i snit for en kvadratmeter villa i den billige ende, mens gennemsnitsprisen i den høje ende er landet på 54.000 kr.

Det svarer til, at et hus på 140 kvadratmeter i de billigste områder har kostet 5.180.000 kr. i gennemsnit, mens et hus i de dyre områder i snit har kostet 7.560.000 kr.

Går man op i, hvor den procentuelle forskel er størst, skal man tage et smut forbi villamarkedet i Nykøbing M, hvor områdets mest kostbare huse er blevet afsat til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 11.800 kr., mens en kvadratmeter billigt hus har kostet 2.300 kr. i snit.

Det svarer til en besparelse på 81 procent ved at rykke fra de dyre til de billige områder.

I Faaborg, Lemvig og Tarm har der også været gode muligheder for at gå på tilbudsjagt.

Skulle man ønske at veksle sin villa i et af de dyre områder med et hus i de billige områder, har der været en besparelse på ca. tre fjerdele af prisen at hente.

Dyrt og billigt på Nørrebro

På lejlighedsmarkedet behøver man ifølge Boliga heller ikke at blive skræmt af høje gennemsnitlige kvadratmeterpriser, for selv i de mest hypede områder bliver der solgt mange boliger i den lave ende af skalaen.

For eksempel er den dyreste tredjedel af lejlighederne på Nørrebro blevet solgt til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 41.100 kr., mens de billigste er blevet solgt for gennemsnitligt 24.100 kr. pr. kvadratmeter.

I rede kroner svarer det til, at en lejlighed på 80 kvadratmeter både kan koste 3.288.000 kr. og 1.928.000 kr. - en forskel på næsten 1,4 mio. kr. internt på Nørrebro.

Se listen over de dyreste, mellemste og billigste kvadratmeterpriser i din by:

Villaer/rækkehuse
Ejerlejligheder:

Opgørelsen er baseret på tinglyste salg i 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor der i hvert postnummer er lavet et gennemsnit for kvadratmeterpriserne på den billigste, den mellemste og den dyreste tredjedel af de solgte boliger. Boliga har kun medtaget postnumre, hvor der har været minimum 30 salg i de to kvartaler.

Læs mere