Kodeordet er Tempranillo

Læs mere
Fold sammen
Da Spies sendte de første turister til Spanien, var det nok bare at bede om "vino tinto", hvis man skulle have rødvin

til maden. Senere blev det mere besværligt. Man skulle til at kende en række vindistrikter og deres muligheder, for at

kunne gøre sig. Og om det var Crienza, Reserva eller Gran Reserva. Heldigvis var vi fri for at tage stilling til druesorterne,

for det stod ikke på etiketten, og var heller ikke noget stort samtale emne, når man var på vinbesøg.



I

1980''erne var det ellers drue-sorterne som fik fuld fokus, når man blev introduceret til de forskellige vinlandes udbud. Men

det gjaldt ikke Spanien. Egentlig højst ejendommeligt, for hvis der er noget vinland som i den grad skal være taknemlig

over en enkel drue, så er det Spanien. Tempranillo hedder den. Ingen skiltede med den, selv om det var den, der stod bag alle

spaniernes bedste vine fra nord til syd. En af forklaringerne kan være, at spanierne aldrig var blevet enige om, at kalde druen

det samme navn.

Forskellige navne

I Rioja og Navarra har man altid brugt navnet Tempranillo, men ingen af stederne var det

den vigtigste drue, og den blev næsten altid blandet med Garnacha. Derfor gik de ikke så meget op i druenavne. I Ribera

del Duero er der tradition for at bruge Tempranillo ren. Men de kalder den for Tinto Fino. I nabodistriktet Toro mener de, at den

skal hedde Tino de Toro. På de store arealer syd for Madrid og ud mod Valencia, har den altid gået under navnet Cencibel,

og i Penedes syd for Barcelona, har den fået det catalanske navn Ull de Llebre. Man kan også se den omtalt som Tinto Madrid og

Tinta del Pais. Og der skal som nok være en række andre navne, hvis man kikker godt efter.



Duerofloden flyder fra

Spanien ind i Portugal, og tager samtidig navneforandring til Douro. Vigtigste drue langs dens bredder i Spanien er Tempranillo i

klædt for skellige navne. Det er også den vigtigste på den portugisiske side, hvor portvinen og de fornemme Dourovine

bliver til. Her benytter den navnet Tinta Roriz. Og for at det ikke skal være så let, så møder vi også

Tempranillo nede i Sydportugal, hvor den går under navnet Arogonez.



Kan man forestille sig, at spanierne engang kan enes

om kun at bruge navnet Tempranillo? Ja det kan man godt. Vi ser allerede at sydspanierne mere og mere er gået væk fra

deres Cencibel, og uden nogen forklaring nu kalder den Tempranillo. De stolte catalanske vinproducenter ofrer også gerne lidt

af deres selvstændigheds trang. De erkender at Tempranillo nu er international anerkendt, og at det er svært at få

nogen til at bede om en Ull de Llebre.

En drue der er plads tilTempranillo er en drue, som fortjener en plads side om

side med de store klassiske. Den har alt det en vinmager ønsker sig. Den giver karakterfulde vine i både kølige

og varme områder. Den er mørk og intens. Syren er dæmpet og frugten overdådig. Den klarer sig fint uden fadlagring,

men bidrager mangefold når man ofrer tid og ny træ på lagringen. Mange har sagt at man både kan fornemme noget

af den renhed og rankhed man har i en god Cabernet Sauvignon og den forførende, lækre jordbærsaft, som man kan møde

i en god Pinot Noir.



Der er ingen tvivl om, at vi vil se en stor tilvækst af Tempranillo i den nye vinverden. Det er lige

den drue, de står og mangler. I Californien er de begyndt. Lidt er der også kommet til i Chile og Argentina, og i Australien

har flere af vinmagerne nævnt, at de vil satse ret meget på Tempranillo i fremtiden. I Spanien blandes Tempranillo ofte

med andre druer. I denne test har vi kun taget de vine med, som har mindst 85% Tempranillo.











Konklusion: Hvis der

overhovedet var en fællesnævner for de Tempranillo''er vi smagte, må det være jordbærsmagen, som var

tydelig i de fleste af dem. Denne smagning overbeviste os ikke om druens storhed, især i en række vine (som ikke er omtalt

her) som vi kasserede. De var i den dyre ende, men alkoholen var så voldsom, at den nærmest brændte på tungen.

De bedste af vinene skal have en vis flaskelagring før de finder et harmonisk leje.