Klumme: Vil du med på vognen med et superbilligt flekslån?

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle have flekslån, da jeg for en række år siden boede i ejerbolig. Men er det også det bedste lån i dag?

Skal de danske familier vælge et boliglån med lang eller kort rente, når de skal ud og købe nyt hus? Det afhænger meget af, hvor længe man skal bo i boligen, og om man vil have sikkerhed for ydelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Skal du med på vognen med et uhyre billigt flekslån? Eller er du mere til det sikre valg med et fastforrentet lån, der er dyrere, men hvor ydelsen ligger fast gennem hele lånets løbetid?

Det spørgsmål er der sikkert mange nye og kommende boligejere, som stiller sig selv i disse tider med en rente, som aldrig synes at stige. Hvad er egentlig det rigtige lån for lige netop mig og min familie? Det er svært entydigt at svare på, men for mig ville det være meget afgørende, hvor længe jeg skulle bo i boligen.

For nylig sagde en af mine gode kolleger, at han føler sig snydt. Han havde taget et fastforrentet lån for nogle år siden ved køb af ejerbolig. Det skete blandt andet for at sikre sig mod stigende rente. Men renten er bare ikke rigtigt steget i mellemtiden.

I dag bor jeg i en andelslejlighed, men for en del år siden boede jeg i en ejerlejlighed. Dengang var jeg ikke i tvivl. Jeg regnede kun med at blive i boligen i måske fem år og tog et etårigt flekslån. Det var helt banalt for at få lavest mulig ydelse.

Hvis renten steg undervejs, måtte jeg finde ud af det. Jeg havde plads i min økonomi til det. Hvis jeg i dag skulle købe ejerbolig med samme tidshorisont, ville jeg gøre det samme med de fordele og ulemper, som det indebærer. Jeg vil dog lige sikre mig, at jeg havde råd til at betale et fastforrentet lån på den bolig, jeg i givet fald købte.

I næste uge går startskuddet til refinansiering af en række rentetilpasningslån. Som man kunne læse i Berlingske Business er forventningen, at renten ender på -0,1 pct. Det er en lille stigning, men stadig historisk lavt.

Det skal holdes op mod, at renten på de fastforrentede lån i øjeblikket er to pct. Hvis man så har eksempelvis en femårig tidshorisont, kan man jo spørge sig selv, om man tror, at den korte rente når at komme op i nærheden af eller over de to pct. i løbet af den periode.

Det tror jeg ikke, selv om man i sidste ende aldrig kan vide det. Og det er en trossag. Men det er årsagen til, at jeg i den nuværende situation vil vælge det korte lån.

»Det må siges, at være stort set umuligt at spå om udviklingen i renten 20 til 30 år frem i tiden. «


Mere vanskeligt

Valget bliver en del mere vanskeligt, hvis man skal have boligen i mange år frem. Det er trods alt stadig tilfældet med de fleste familier.

Som en af mine gode kolleger sagde, »jeg har netop købt hus og skal bo i det måske ti til femten år. Hvad er så det rigtige valg?«

Her mener jeg, at svaret bliver noget mere tvetydigt. Det må siges at være stort set umuligt at spå om udviklingen i renten 20 til 30 år frem i tiden. Det er der hellere ingen økonomer, der kan. Hvis den korte rente i løbet af den tid kommer tilbage på det, der må siges at være et mere normalt niveau, vil den stige til omkring tre til fire pct.

Derved vil flekslånet ende med at blive dyrere, end hvis man i dag tager et fastforrentet lån med en rente på to pct.

Men vil renteniveauet nogen sinde vende tilbage til »normalen«, og hvad er egentlig »et mere normalt renteniveau«? I den sammenhæng kan man have i baghovedet, at går vi ti år tilbage i tiden, var renten på F1-lånene helt oppe på omkring fire til fem pct. Og de fastforrentede lån lå på mellem seks til syv pct.

Hvis renten kommer tilbage på de niveauer, må det siges at være en fordel at tage et fastforrentet to pct.-lån i dag.

En økonom sagde for nogle år siden, at det er, når renten er lav, at man skal tage de fastforrentede lån. I den situation skal man ikke tage de korte boliglån. Af den helt naturlige årsag, at man er sikret mange år frem i tiden med et fastforrentet lån. Det er således en fordel for de familier, som gerne vil kende deres ydelse mange år ud i fremtiden.

Går glip af besparelse

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen bemærker, at »et fastforrentet lån kan i en vis udstrækning ses som en forsikring mod højere renter, på samme måde som en indboforsikring er det mod tyveri«.

Kort sagt; man betaler ekstra for at have forsikringen, men er dækket, hvis uheldet er ude. Risikoen ved det fastforrentede lån er primært, at man kan gå glip af en besparelse.

Jeg hører til dem, som ikke umiddelbart tror, at vi kommer tilbage til F1-renten på over fire pct. inden for de næste ti år. Men mon ikke finanskrisen har lært os, at man aldrig skal sige aldrig.