Klinger de grønne investeringer også i kassen?

Der er ikke erfaringer nok med de klimavenlige investeringer til, at investorerne kan være sikre på, om de giver mere eller mindre i afkast end traditionelle investeringer. Her er professor Jesper Rangvids vurdering.

Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS, har noteret sig, at efterspørgslen på grønne investeringer lader til at være høj. Thomas Lekfeldt

Der er enormt fokus på bæredygtige investeringer, og det kan vise sig at få indflydelse på, om afkastet på de grønne investerringer kan måle sig med afkastet på de mere traditionelle porteføljer, siger professor på CBS Jesper Rangvid.

Han påpeger, at der overordnet set er en meget stor interesse for klimavenlige investeringer i øjeblikket fra både professionelle og ikkeprofessionelle investorer.