Klemte boligejere får ny chance ved Højesteret

Danske Boligadvokater og foreningen Gruppesøgsmål.nu, der repræsenterer boligejerne, fortsætter kampen for de klemte boligejere i den omstridte sag om indførelsen af digital tinglysning og fører nu sagen videre til Højesteret.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Den omstridte sag om digital tinglysning når nu til Højesteret, hvor det skal afgøres, hvem der kan være med i gruppen, der kan søge gruppesøgsmål
Læs mere
Fold sammen

En stor del af de boligejere, der tabte penge i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning for fire år siden, er udelukket fra den gruppe, der sammen lægger sag an mod staten.

Østre Landsret har ellers givet tilladelse til at åbne gruppesøgsmål mod staten om digital tinglysning, men rammerne for, hvem af boligejerne der kan få prøvet deres sag i gruppesøgsmålet, udelukker en stor del af boligejerne, og det har fået Danske Boligadvokater og foreningen Gruppesøgsmål.nu til at føre sagen videre til Højesteret.

Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater og foreningen Gruppesøgsmål.nu, finder det urimeligt, at en stor del af boligejerne selv står med ansvaret for søgsmål i kampen for erstatning for de mistede penge i forbindelse med statens lancering af den digitale tinglysning.

»Det er ikke rimeligt at overlade boligejerne til sig selv på den måde. Landsretten har ganske enkelt ikke forstået, at alle boligejernes kvaler udspringer af ét eneste problem: Den urimeligt lange sagsbehandlingstid hos Tinglysningsretten, der opstod, fordi det digitale tinglysningssystem blev lanceret uden den fornødne afprøvning og uden tilstrækkelige ressourcer til at rette systemets mange fejl og uhensigtsmæssigheder. Den slags er ikke forbrugernes ansvar,« siger Jan Schøtt-Petersen.

Han mener, at ansvaret bliver pålagt boligejerne, fordi Østre Landsret vælger at følge de rammer, som Domstolsstyrelsen og kammeradvokaten foreslår ved gruppesøgsmålet mod staten. 

De boligejere, som har haft en behandlingstid på mere end 10 dage, kan få prøvet deres sag i gruppesøgsmålet, mens resten er overladt til selv at stå for et individuelt søgsmål.

Det gælder således de boligejere, som af den ene eller anden grund fik deres dokumenter afvist af Tinglysningsretten, og som derfor måtte genanmelde ad flere omgange. Små mangler i form af en bindestreg i CPR-nummeret eller et forkert sat komma kunne resultere i en afvisning.

Også de boligejere, som blev fanget i overgangsfasen til det digitale system, falder uden for de fastlagte rammer for gruppesøgsmålet.

Hos Domstolsstyrelsen forklarer man de definerede rammer for gruppesøgsmålet med, at »gruppen skal være ensartet,« og chefkonsulent Niels Juhl havde ikke forventet, at sagen ville blive ført til Højesteret.

»Vi er nok lidt overraskede. Vi havde forestillet os, vi kunne komme videre i sagen. Vi har forsøgt at imødekomme modparten ved at være behjælpelige med at opstille rammerne for gruppesøgsmålet, og i det lys havde vi troet, de havde sagt, »lad os komme videre.« Der sidder nogle og venter på at få denne sag afsluttet et andet sted. Men det er selvfølgelig op til modparten, og de må vurdere, det er nødvendigt for at varetage deres klienters interesse bedst muligt,« siger han.

Men den køber Jan Schøtt-Petersen ikke.

»Sagen er allerede trukket i langdrag, og jeg mener ikke, at det er at trække den i unødig langdrag, at Højesteret nu skal vurdere, hvem der kan være med i gruppesøgsmålet,« siger han og tilføjer, at det ville være som »at lade ræven vogte høns,« at lade Domstolsstyrelsen vurdere den sag.

Jan Schøtt-Petersen mener, at Domstolsstyrelsen har en klar fordel i, at sagen trækker ud.

»Der kører et taktisk spil og en krig om folkegunsten. Jeg må sige, at en del af taktikken fra modpartens side er at lade tiden gå,« siger han og konstaterer, at mange af gruppesøgsmålets deltagere bliver trætte med tiden, hvilket reducerer antallet.

»Man taber informationer, og man taber pusten, når man er almindelig boligejere. Den tidsmæssige fordel har staten,« siger Jan Schøtt-Petersen.

Men ifølge Niels Juhl er det bedst for alle parter, hvis sagen bliver afsluttet hurtigst muligt og bedst muligt.

»Vi så gerne sagen blev afsluttet så hurtigt som muligt. Det er altid en udfordring, når en sag trækker i langdrag, fordi det bliver sværere og sværere at huske detaljer,« siger chefkonsulenten.

Den digitale tinglysning udviklede sig til en skandale efter lanceringen i 2009, da sagsbehandlingstiden steg markant og resulterede i, at boligejere og virksomheder tabte millioner - ifølge Danske Boligadvokater op imod en halv milliard samlet - fordi tinglysningen blev forsinket ved lån eller ejendomssalg. Domstolsstyrelsen er blevet skarpt kritiseret for mangelfuld styring af projektet.

Danske Boligadvokater har stiftet foreningen Gruppesøgsmål.nu med det formål at repræsentere alle bolighandlende og boligejere, der har lidt tab i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning.

»Det er nu, hvor gruppesøgsmålet bliver åbnet, at man skal være aktiv. Når først man har meldt sig til ,så er man med, så det er nu, man skal være opmærksom. Men allerede nu er der måske mange, der har tabt pusten,« siger Jan Schøtt-Petersen.

Både Jan Schøtt-Petersen og Niels Juhl forventer en afgørelse fra Højesteret inden for tre måneder.