Klar advarsel når banken siger nej

I stedet for at søge lån et andet sted, bør man tænke sig grundigt om, siger privatøkonomisk ekspert.

Hvis banken siger nej til at låne dig flere penge, er det en god ide at tænke sig om, inden man forsøger at låne andre steder, siger Nordeas privatøkonomiske ekspert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox

Den lave rente på flekslån i boligen og bankernes lidt strammere kreditgivning over for kunderne har fået mange danskere til at gå fra banken og lige ind til et realkreditinstitut. Hvis banken siger nej til at låne penge ud, kan man som boligejer med friværdi i stedet trække penge ud af murstenene - og det er oven i købet til en historisk lav rente for tiden.

Men man skal lytte seriøst til bankens begrundelse for at sige nej til at øge kassekreditten, mener Nordeas privatøkonomiske ekspert Ann Lehmann Erichsen.

"Man skal reflektere over, hvorfor man får nej, og om det kan være fornuftigt at vente med at tage det lån. Det kan godt være, at man sagtens kan få lånet alligevel i realkreditten, men hvis man får nej i banken, så skal man lige tænke det igennem, ellers risikerer man at skubbe en lånebyrde foran sig og knække halsen til sidst," siger Ann Lehmann Erichsen til Børsen.

Ni ud af ti tager flekslån

Den seneste statistik fra Nationalbanken viser, at bankernes udlån til både privat- og erhvervskunder er faldet med fem procent i første halvår af 2009, mens realkreditinstitutternes udlån er steget med tre procent.

Også forbrugslån fra kontokort og diverse lån uden om banker og realkredit er faldende. Godt nok er det samlede udlån via forbrugerkreditter efter første kvartal på 20,8 milliarder kroner stort set uændret i forhold til første kvartal 2008, men i mellemtiden har udlånet været oppe at toppe med 21,65 milliarder kroner i tredje kvartal sidste år.

I stedet vender danskerne sig mod billige flekslån, som lige nu udgør hele ni ud af ti nye lån.

»Der er to elementer i det. Det ene er prisen på lånet. Det andet kreditmulighederne. Det er ikke sikkert, at kunden kan fastholde sin kredit hos banken eller få en ny kredit til det, der er brug for. Der er realkreditten et alternativ, hvis kunden har en ordentlig bygningsmasse, der kan stilles som sikkerhed,« sagde underdirektør Jan Knøsgaard fra Realkreditrådet forleden til Dinepenge.dk.

Lav rente er en fristende fælde

Fra november sidste år til juni i år er bankernes rente på boliglån faldet med 2,5 procentpoint, mens lån gennem realkreditten er faldet 3,4 procentpoint i rente. I juni 2009 havde realkreditinstitutterne 93 procent af det samlede udlån til boligkøb til private mod 82 procent for et år siden.

Det betyder, at husholdningernes renteudgifter til penge- og realkreditinstitutter i alt udgjorde 9,9 milliarder kroner i juni - et fald på 1,374 milliarder kroner fra november, da husholdningernes renteudgifter toppede. Det svarer til et fald i renteudgifterne for den enkelte husholdning på cirka 420 kroner siden i november efter skat.

Den lave rente er imidlertid en farlig fristelse, hvis økonomien i forvejen balancerer på toppen af, hvad familien kan præstere, lyder advarslen i Børsen fra Nordeas privatøkonomiske ekspert:

"Hvis de lån, man allerede har, er de allerbilligste, så er der ingen mulighed for at ned ad rentetrappen, hvis økonomien skulle blive en smule klemt. Flekslånene bliver jo ikke ved med at være så billige som nu. Der har været nogle år med meget lave renter, men på flerårigt sigt må man forvente, at de stiger, og så risikerer man, at man ikke har råd til at konvertere til et fastforrentet lån," siger Ann Lehmann Erichsen.