Kaos omkring digital tinglysning

Kun to ud af tre skøder strøg gnidningsfrit gennem systemet i den første måned, men der er håb forude.

Udviklingen af digital tinglysning blev forestået af projektleder Henrik Hvid fra Devoteam (til højre) og dommer Søren Sørup Hansen, der er chef for den samlede tinglysning i Hobro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Morten Juhl

To ud af tre dokumenter støder ind i forhindringer i det nye digitale tinglysningssystem. Det er status her en måned efter, at systemet trådte i kraft.

»I den første måned har der været indkøringsproblemer, som jeg ikke kunne forestille mig i min vildeste fantasi. På et tidspunkt var jeg nervøs for hele systemet, men med de meldinger, vi nu har fået, ser det ud til, at de problemer, vi har nævnt, bliver løst,« siger advokat Henrik Høpner, der er formand for Danske

Boligadvokater og advokaternes repræsentant i regeringens tinglysningsudvalg.Konsekvensen er, at købere og sælgere af fast ejendom må acceptere større renteudgifter eller tabte renteindtægter, indtil papirarbejdet er på plads.

I alt har retten modtaget 35.000 dokumenter til digital tinglysning. Heraf er 13.000 tinglyst samme dag, mens de resterende 22.000 er taget ud til manuel behandling. Systemet har haft en del børnesygdomme, men de to helt store brølere har været kladder og fuldmagter.

For at få tinglyst et skøde, skal advokaten igennem 21 skærmbilleder. Når det hele var udfyldt, og der blev trykket gem, så gemte systemet ikke altid, som det skulle. Dermed var det håbløst at lave en kladde, men her først i oktober meddelte Tinglysningsretten, at kladdeproblemet er løst.

Pukkel af fuldmagter

Med hensyn til fuldmagterne, så har Tinglysningsretten sat ekstra ressourcer af og lovet, at alle er gennemgået og indlæst inden 25. oktober.Det er fuldmagter fra køber eller sælger om, at advokat eller mægler må underskrive skødet for dem.

Det kom fuldstændig bag på Tinglysningsretten, at så mange fravælger at bruge deres egen digitale signatur til underskriften.

»Det er kommet bag på os, at man ikke i højere grad bruger hovedreglen, hvor folk selv skriver under på skødet. Derfor har vi fået uventet mange fuldmagter, og mange af dem har tilmed været mangelfulde,« siger Søren Sørup Hansen, der er præsident for Tinglysningsretten.

Fuldmagterne er rent papirarbejde, og de skal underskrives med vitterlighedsvidner, før retten kan godkende dem. Søren Sørup Hansen anfører, at omfanget af indkøringsproblemer er, som det kunne forventes, når der ses bort fra fuldmagterne.

Lange telefonkøer

Systemet har desuden været svært at forstå, og ringede brugerne til Tinglysningsrettens hotline var der en ventetid på flere timer. Da Berlingske Business lavede et tjek i går, stod vi nummer 22 i køen.

»Der er mange, som har spørgsmål i øjeblikket. Derfor er der ventetid på at komme igennem. Det giver ikke mening, hvis ikke der er kvalificerede folk til at svare,« forklarer Søren Sørup Hansen.

Ejendomsmæglerne har også en interesse i, at systemet fungerer. Herfra er der dog ingen kritik trods startvanskelighederne:

»Jeg tror meget på systemet. Det er den rigtige vej at gå. Jeg har dog aldrig ventet, at det ville virke fra dag et, så derfor er jeg nok ikke så skuffet som mange andre,« siger Steen Winther-Petersen, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.Oprindelig var det planen, at digital tinglysning skulle lanceres i april 2008. I september oplyste justitsminister Brian Mikkelsen (K), at forsinkelserne i alt kommer til at koste 193 millioner kroner.

Med digital tinglysning er de store tunge tingbøger, hvor enhver kunne se, hvem der ejer hvad, fortid. Tinglysningskontorerne er lukket, og det hele er samlet i Tinglysningsretten, som har fået hjemme i Hobro.