Kan svigersønnen udelukkes fra arven?

Mand og hustru vil sikre hinanden, men de velhavende forældre vil ikke lade deres svigersøn få del i arven.

Hvad gør man, når et par gerne vil sikre hinanden, mens forældrene vil holde arven væk fra svigersønnen? Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Sæderup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Min mand og jeg har to børn og har ved deres fødsel oprettet testamente, således at vi ved dødsfald arver hinanden mest muligt og skal skifte mindst muligt med børnene, hvis den efterladte ønsker at indgå nyt ægteskab.

Min mand og jeg har begge velhavende forældre. Mine forældre har nu valgt at oprette skilsmissesæreje i forhold til de midler, jeg arver fra dem. Desuden har de besluttet, at arven i tilfælde af min død går videre til mine børn.

Det vil have store konsekvenser, hvis mine forældre og jeg går bort inden for kort tid, og min mand bliver alene, mens børnene er små. Jeg ønsker at sikre, at min mand - trods mine forældres modvilje - får mulighed for at disponere over denne arv.

Har jeg mulighed for at oprette et testamente, som underkender mine forældres ønske? Vil der være forskel på, hvis mine forældre går bort først, eller hvis jeg går bort først? Det vil ikke være en mulighed at tale med mine forældre om det. Men min mand og jeg er enige om, at vi begge skal have mulighed for at disponere over arven fra svigerforældrene fra begge sidder.

Venlig hilsen »Datteren«

? Du skriver udtrykkeligt, at det ikke vil være muligt at tale med dine forældre om det. Alligevel vil jeg klart anbefale dig at forsøge denne vej, eventuelt med bistand fra en advokatmediator, der er trænet i at hjælpe parter med vanskelige samtaler. Der kan ligge mange ting i dette, og det kan jo være temmelig ødelæggende for jeres familieforhold – en meget høj pris at betale, når der nu findes velafprøvede metoder til at imødegå de vanskeligheder, der altid er i sådanne situationer. Jeg hører ofte argumentet, at det »er umuligt«. Jeg og mange andre mediatorer kan bevidne, at hvor der er en vilje, er der en vej. Oftest er der en vilje, blot skal den i mange tilfælde have en hjælpende hånd.

Du kan ikke løse problemet ved at oprette et testamente, der skal underkende dine forældres testamente. Hvis de har gjort din arv til skilsmissesæreje, er dette i sig selv ikke et problem i tilfælde af, at du dør før din mand. I så fald følger det af loven, at dit skilsmissesæreje bliver til fælleseje. Det betyder, at din mand vil få halvdelen som såkaldt boslod, og af den anden vil han – på grund af jeres testamente – arve 7/8.

Hvis dine forældre havde valgt en anden særejeform, kunne det være værre for din mand. Du anfører, at dine forældre har bestemt, at den arv, du har modtaget fra dine forældre, når du dør, går videre til dine børn. Jeg forstår det sådan, at dine forældre har lavet en såkaldt successionsrækkefølge, hvorefter det beløb, du arver, bliver dit i din ejertid, men ved din død straks går videre til dine børn (for den del, der er tilbage ved din død). Din tvangsarv kan ikke gøres til successionsrækkefølgearv, men friarv kan.

Du kan ikke hindre dine forældre i at bestemme sådan. De ville jo også kunne vælge at lade arven gå helt uden om dig (altså for så vidt angår friarven).

Hvis du dør først, så vil dine børn arve dig. Dør du senere end dine forældre, er det dig, der arver, så der er en væsentlig forskel. Dine forældre ville kunne bestemme, at din mand i tilfælde af din død før dine forældre ville skulle arve, men sådan er deres ønske jo netop ikke.

Du og din mand har mulighed for at tage visse forholdsregler, som kan sikre din mand. Du kan via ægtepagt få overført en del af din formue til din mands formuesfære, og den kan I sikre forbliver hos ham, hvis du dør først. Hvis jeres børn er myndige, kan de aftale med jer, hvad der skal gælde, ligesom de kan give afkald på arv efter dine forældre – helt eller delvist, men den rigtige kombination kræver nærmere kendskab til jeres økonomiske forhold.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk