Kan særejet gå ud over den efterladte?

Det gamle særeje forhindrer, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Foto: Modelfoto: Colourbox. Et lykkeligt par lidt oppe i årene er kommet i tvivl om, hvorvidt deres gamle særeje er så god en ide.
Læs mere
Fold sammen

? Vi oprettede i maj 1971 i forbindelse med ægteskab en ægtepagt, hvoraf det fremgår, at der ikke er formuefællesskab imellem os. Ifølge ægtepagten skal der vedlægges en underskrevet fortegnelse over det indbo, som vi hver især indbringer i ægteskabet - tænkt som skilsmissesæreje.

Da vi nu har været gift i 38 år og ikke har planer om selvstændig virksomhed og kun har fælles børn, er vi lidt nervøse for, hvad det kan betyde for den længstlevende blandt andet med hensyn til hus, lejlighed, pension, forsikring med videre.

Hvordan foregår en eventuel annullering af denne tinglyste ægtepagt?

Med venlig hilsen T.M.

! Da jeres ægtepagt er oprettet før 1. oktober 1990 betyder den, at I har fuldstændigt særeje. Du skriver, at den er tænkt som skilsmissesæreje, men den er altså fuldstændig særeje.

Som I beskriver situationen, er mit råd, at I laver en såkaldt ophævelsesoverenskomst. Denne sendes til bil- og personbogen i Århus.

Ulempen ved fuldstændigt særeje er, at længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo. Selv om uskiftet bo ikke altid er en god idé, så kan det være rart at have muligheden.

I bør i den forbindelse overveje, om I vil oprette testamente med det formål at sikre længstlevende bedst muligt økonomisk. I den forbindelse kan I overveje blot at ændre jeres ægtepagt til såkaldt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, hvorved I – i kombination med testamente – kan sikre, at længstlevende ved skifte kun skal aflevere 1/32 af det samlede bo til børnene. Det gør det let at skifte med børnene og stiller længstlevende frit, hvorimod uskiftet bo lægger visse begrænsninger på længstlevende.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator,  www.ForumAdvokater.dk

Læs mere om ægtepagt og særeje på www.forumadvokater.dk