Kan man bryde ud af en grundejerforening?

Uenighed om udgifter til grønne områder og private veje fører til højt konfliktniveau.

Er der modstridende interesser i en grundejerforening, kan sagen hurtigt gå i hårdknude, og advokaten foreslår, at man finder en mediator, der kan få parterne til at blive enige. Arkivfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

? Vi er 20 parceller i et boligområde, hvor vores matrikler alle ligger på offentlig vej, hvor kommunen står for driften. Vi er også medlemmer af en grundejer­forening, hvor resten af parcellerne – cirka 50 – ligger på blinde, private veje med tilkørsel fra den offentlige vej, vi bor på.

Grundejerforeningen har i alle årene været fyldt med intriger og uenighed om brug af penge, og vi i de 20 hus­stande har som udgangspunkt blandet os udenom og bare betalt.

Inden for en kort årrække skal der lægges nye sten på fire stikveje, som vil give et yderligere forhøjet kontingent samt en forventet engangsomkostning på minimum 5.000 kr. pr. husstand.

Vi på den offentlige vej er naturligvis ret ærgerlige over at skulle bidrage yderligere med tilskud til foreningen på veje og grønne arealer, som vi ikke selv benytter. Kan vi melde os ud af den nuværende grundejerforening og etablere vores egen?

Med venlig hilsen I.

 

! Du oplyser ikke, om der er pligtmæssigt medlemsskab af grundejerforeningen. Et sådant pligtigt medlemsskab kan følge enten af en såkaldt servitut (som du kan læse i tingbogen) eller af en lokalplan (som du kan finde på kommunens hjemmeside). Hvis der er pligtmæssigt medlemsskab, er svaret på dit spørgsmål et nej, og i den omvendte situation er det et ja.

Uden kendskab til vedtægterne kan jeg ikke vurdere muligheden for at slippe for at medvirke til betaling. Jeg gætter på, at spørgsmålet ikke er klart reguleret i vedtægterne, og spørgsmålet er i så fald, om I kan slippe af krogen. For at svare på det spørgsmål, er det vigtigt at kende historikken og praksis i jeres forening, men som udgangspunkt virker det ikke rigtigt, at et mindretal i foreningen skal betale både for den offentlige vej og for de private veje, som du omtaler.

Du beskriver forholdene i foreningen på en sådan måde, at mit almindelige og gode råd om dialog nok ikke har sin gang på jord i denne forening. Alligevel må jeg sige, at det er via dialogen, I skal søge en løsning. I må i mindretallet overveje, om det har været rigtigt at tie i så mange år og så efter devisen »bedre sent end aldrig« tage fat i dialogen. Det bliver ikke en let øvelse, men jeg mener, at det er en nødvendig øvelse, hvis I vil undgå en konfliktoptrapning.

Må jeg foreslå jer at overveje, at I enes om at bede en uvildig mediatoradvokat om at hjælpe jer med at føre den vanskelige samtale. I mange tilfælde har jeg set, at to fløje i en forening har taget fat i hver sin advokat, og jeg har til gode at se eksempler på at det har ført til en nedtrapning af konflikten, mens jeg ofte har været vidne til det modsatte. Tøv derfor med at ringe til jeres advokat – tal i stedet med den anden fløj om muligheden for mediation med fælles mediator. Læs mere herom på www.mediationsinstituttet.dk.

Med venlig hilsen, Allan Ohms, advokat (H), ForumAdvokater.dk