Kan man bryde båndlæggelse af arv?

Moderen kunne ikke lide svigersønnen gennem 46 år, og så blev datterens arv spærret på livstid.

Der findes situationer, hvor statsforvaltningen kan give tilladelse til at frigive båndlagt arv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SPØRGSMÅL:

? Min mor døde i 2006, og hun havde lavet testamente. Jeg arvede min fars del (da jeg var hans eneste barn), min søster fik sin del af vores mors arv udbetalt, men min mor havde skrevet i testamentet, at min del af arven efter hende skulle sættes på en spærret konto indtil min død og derefter skulle udbetales til vores to børn.

Årsagen var, at hun ikke kunne lide min mand, som jeg nu har været lykkeligt gift med i næsten 46 år - han skulle ikke have glæde af hendes penge.

Det drejer sig om ca. 67.000 kroner, som jeg så får den eminente rente af ca. 80 kr. om året af. Jeg synes egentlig, det er ret irriterende at se dette beløb stå der år efter år og bare blive mindre og mindre værd.

Jeg er 66 år og sund og rask. De kan jo gå hen og blive stående i 20 år endnu (min mor blev 91 år) og vil så formentlig ikke være mere end halvt så meget værd. Er der nogen mulighed for at stoppe dette og få glæde af pengene nu?

Med venlig hilsen L.

SVAR:

! Ja, jeg mener, at du kan får arven frigivet nu.

Jeg forstår det sådan, at din mor har bestemt, at din arv skal båndlægges, sådan at du ikke kan råde over arven.

Båndlagt arv kan imidlertid i tre situationer frigives:

Hvis det er en velfærdssag for arvingen. For eksempel kan der ske frigivelse til bolig, uddannelse, hjælp i forbindelse med sygdom og lignende. Der vil normalt kun ske frigivelse, såfremt arvingen ikke selv har frie midler.

Hvis arven er af ringe værdi, hvilket er tilfældet, hvis arven (efter fradrag af skifteomkostninger og afgifter) ikke overstiger 100.000 kroner. Det sker dog ikke, hvis arvingen er klart uegnet til at råde over arven, men den situation foreligger så vidt jeg kan se ikke her.

Hvis grundlaget for arveladers bestemmelse om båndlæggelse ikke længere er til stede. Er arven for eksempel båndlagt, fordi arvtager var ludoman på tidspunktet for testamentets udformning, men nu ikke længere er det, kan det føre til, at arven frigives.

Jeg råder dig derfor til at kontakte statsforvaltningen, der har kompetencen til at frigive båndlagt arv. I din situation skal du ansøge om at få den båndlagte arv frigivet med henvisning til, at der er tale om en arv af ringe værdi.

Dit spørgsmål giver mig anledning til at sige, at båndlæggelse af arv altid skal overvejes nøje. Det kan i mange situationer være fornuftigt at båndlægge helt eller delvist, men det kræver nøje overvejelse af frigivelsesvilkår og formål. Det kan for eksempel overvejes, om der skal kunne frigives til køb af (studie)bolig, studier i ind- og udlad og andre formål.

Derudover kan man båndlægge arven, hvis man ved, at arvingen er dybt forgældet, idet kreditorer ikke har mulighed for at røre båndlagt arv. Bindingsperioden bør overvejes – arvingerne skal jo også gerne have gavn af arven, og jeg har været ude for, at en arv var båndlagt så kraftigt, at arvingen nåede at dø uden at få gavn af arven, og det var ikke arveladers ønske.

Reglerne om båndlæggelse er blevet ændret ved den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar 2008. Nu kan tvangsarv kun båndlægges, indtil arvingen fylder 25 år. Reglen gælder også, selv om testamentet er oprettet før den nugældende arvelov, så længe arvelader dør efter 1. januar 2008.

Friarv kan fortsat båndlægges tidsubestemt.

Med venlig hilsen Maria Larsen, advokatfuldmægtig, www.ForumAdvokater.dk