Kan man ændre sin egen del af testamente?

Fælles testamente kan begrænse længstlevendes ret til at disponere over arven.

Foto: lev dolgachov. Fælles testamente kan begrænse længstlevendes ret til at disponere over arven.
Læs mere
Fold sammen

? Min nu afdøde mand og jeg havde fælleseje og to fælles livsarvinger. Ved tilfældighed har min mand skrevet under på to af skøderne til vore tre ejendomme. På det tredje skøde har vi begge underskrevet.

Jeg har gennem 35 år bidraget væsentligt til vor fælles økonomi og også gennem arv, og jeg regnede derfor med, at jeg kunne disponere over min halvdel af vort fælles bo og ændre i testamentet i min bodel. Den ændring, som jeg ønsker at foretage, er langt mindre omfattende end vor datters tvangsarv.

Jeg har skrevet vort testamente og også et codicil til dette. Både min mand og jeg har underskrevet begge dokumenter og afleveret dem til notarius publicus, der har godtaget vore underskrifter.

Kan det, at jeg ikke har underskrevet på alle vore tre skøder, der gælder vor helårsbolig og to sommerhuse, men kun underskrevet på vort mindste sommerhus – betyde, at jeg ikke kan ændre i min bodel af vort fælles testamente?

Med venlig hilsen K.

! Jeg forstår det sådan, at I kun har haft fælleseje. Du fortæller ikke, hvad I har bestemt i testamentet og derfor kan jeg ikke svare dig konkret.

Men jeg kan fortælle, at arvelovens § 81 stk. 2 siger, at du ikke kan råde over halvdelen af friarv, der ifølge jeres fælles testamente skal tilfalde jeres fælles livsarvinger.

Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis I har skrevet i jeres testamente, at længstlevende frit kan ændre testamentet.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk