Kan jeg forhindre mine børns arv?

Der findes måder at begrænse arv, men det kan være bedre at blive forsonet.

Foto: Iris
Læs mere
Fold sammen

? Er det muligt at annullere en tvangsarv, hvis børnene har afbrudt enhver forbindelse til forældrene og absolut ikke ønsker at have nogen form for kontakt?

Med venlig hilsen S.

! Det korte svar er: Nej. Det følger af arvelovens § 5 stk. 1: En fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv.

Da den nugældende arvelov blev til, overvejede man, om tvangsarven, som tidligere var halvdelen, skulle fastholdes. Tvangsarve-retten blev fastholdt men begrænset, og det blev blandt andet begrundet i, at en afskaffelse vil være et brud med en rodfæstet retstradition. Desuden mente man, at tvangsarveret for børn nok stemmer med, hvad de fleste finder naturligt.

Tvangsarveretten yder i et vist omfang endvidere en livsarving beskyttelse imod pression fra arveladerens side i relation til valg af erhverv, ægtefælle og livsstil, mente man. Som et væsentligt argument blev det også anført, at tvangsarvereglerne beskytter arveladerens særbørn. Det er en gruppe, der er i stadig vækst på grund af de ændrede familiemønstre. Selv om det må antages, at tvangsarveretten kan vanskeliggøre generationsskifte i nogle tilfælde, kunne det efter de gjorte overvejelser ikke berettige til en afskaffelse af tvangsarven for livsarvinger.

Når det er sagt, så kan du jo undgå arveudbetaling, hvis du ikke ejer noget eller kun så lidt, at f.eks. din ægtefælle kan udtage dette alene. En ægtefælle kan således udtage 720.000 kroner, uden at børnene får en krone. I beløbet indgår den længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje og forsørgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til den længstlevende ægtefælle i anledning af dødsfaldet.

Find en løsning alle kan leve med

Hvis du er gift, kan du ved ægtepagt overdrage alt, hvad du ejer, til din ægtefælle. Så er der ikke noget at arve. Du skal så bare være ekstra omhyggelig med at passe på din ægtefælle, for ved skilsmisse vil du stå uden midler.

Jeg har flere gange oplevet, at en ægtefælle ønskede at tage dette drastiske skridt. Det er indtil nu lykkedes mig at overbevise om, at løsningen ikke bør vælges. Resultatet er i stedet blevet enten, at man har stillet sig tilfreds med tvangsarvereglen, eller at der er gennemført en forhandling, så et barn har givet afkald på arv mod at få et aftalt beløb.

Jeg har også i et enkelte tilfælde oplevet, at en arvelader efter drøftelser og overvejelser erkendte, at det slet ikke var nogen god idé at begrænse barnets arveret. Det var ønsket, fordi der ikke var kontakt til det voksne barn, men arveladeren indså, at en begrænsning af arveretten ikke ville ændre ved, at han var meget ked af det. Han indså, at en efterlevende ægtefælle, som ikke var mor til barnet, kunne få problemer med en søn, der blev rundbarberet i et testamente. Efter disse overvejelser fik arvelader en ny og mere afslappet holdning til det, der nagede ham. Han var meget glad for, at han besluttede at ligestille dette barn med de øvrige børn.

Endelig har jeg også oplevet, at et ønske om at begrænse arven til tvangsarven førte til mediation mellem arvelader og barn, og at tingene herefter kom på plads på en for alle lykkelig måde.

Den betroede og gode rådgiver tager disse vanskelige drøftelser og leger djævelens advokat for at hjælpe til den rigtige løsning. Og det er ikke altid den rigtige løsning at bruge tvangsarveværktøjet.

Med venlig hilsen, Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk