Kan en advokat selv »vælge side«?

Kan man som advokat være forsvarer den ene dag og anklager den næste?

Det er som hovedregel sådan, at anklagere og forsvarere er specialiseret på hvert deres område – men der er ikke noget til hinder for, at man kan optræde som forsvarer i én sag og anklager i en anden. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Læs mere
Fold sammen

? Min kone og jeg har diskuteret, om man som advokat »vælger side«? Altså om man vil være forsvarsadvokat eller anklager, eller kan man uden problemer optræde som begge dele?

Med venlig hilsen V.

! Udgangspunktet er, at advokaten selv vælger. En advokat kan godt optræde som anklager, men det er ikke et krav, at en anklager har advokatuddannelse. Mange anklagere har juristuddannelsen fra universitetet og er så uddannet i anklagemyndig­heden og måske andre steder.

Anklageren repræsenterer staten – anklagemyndigheden – i en straffesag. Anklageren skal være objektiv i vurderingen af, om der skal rejses tiltale. Det betyder, at anklageren skal vurdere både de beviser, der taler for den sigtedes skyld, og de beviser, der taler imod. Kun hvis anklageren vurderer, at en domstol vil finde sigtede skyldig, rejser anklageren tiltale. Det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at den tiltalte er skyldig.

En forsvarer er en advokat, der repræsenterer den tiltalte under straffesagen. Forsvareren skal ikke være objektiv, og hans eller hendes opgave er alene at varetage den tiltaltes interesser. Forsvareren skal være professionelt enøjet.

Du kender sikkert spørgsmålet: »Kan man forsvare en morder?«

Her er advokatens svar altid: Ja, naturligvis.

Forsvareren skal hjælpe tiltalte inden for lovens rammer og sikre, at der gives en fair behandling. Mange tiltalte kender ikke deres retsstilling godt nok, og de vil ofte være i en situation, hvor der kan være ubalance. Overfor den tiltalte har anklagemyndigheden i princippet – teoretisk i hvert fald – ubegrænsede ressourcer, så enhver tiltalt har i høj grad brug for en fagperson, der kender reglerne, og som har til opgave at vejlede ud fra det. Det skal ske inden for lovens rammer, men så også fuldstændig til gavn for den tiltalte og ikke for anklagemyndigheden.

Forsvarerens opgave er at fremhæve alle de oplysninger og omstændigheder, der taler for, at den tiltalte ikke er skyldig i den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst. Hvis vedkommende bliver kendt skyldig, er det forsvarerens opgave at pege på omstændigheder, som taler for en mild straf.

Hvis en advokat bliver ansat i det offentlige, skal hun eller han deponere advokatbeskikkelsen. Denne regel gælder ikke, hvis advokaten bliver ansat som medhjælper for en statsadvokat eller får bemyndigelse til at optræde som anklager i en enkelt sag.

Nogle advokater er »beneficeret advokat«, det vil sige en advokat, der er udpeget af Justitsministeriet til at blive beskikket som offentlig forsvarer og bistandsadvokat i straffesager, og her har advokaten pligt til at føre de sager, der tildeles hende eller ham.

Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at en advokat i nogle sager optræder som forsvarer og i andre sager som anklager, men det skal naturligvis sikres, at der ikke opstår inhabilitet. I dag er det dog som hovedregel sådan, at anklagemyndigheden såvel som forsvarsadvokaterne er specialiseret på hvert deres område.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk