Kan børn kræve arv nu – og sende længstlevende på gaden?

Arveloven giver flere muligheder. En svær samtale er ofte en god del af løsningen.

En svær samtale er ofte en del af løsningen på de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med arv.
Læs mere
Fold sammen

? Efter en del snak om at sidde i uskiftet bo er jeg blevet noget forvirret.

Hvis min mand dør før mig, skal mine børn så give mig lov til at sidde i uskiftet bo? Det er fælles børn.

Kan de tvinge mig til at give dem faders arv? I værste tilfælde vil jeg jo blive sat på gaden.

Jeg har hele tiden troet, at jeg skulle skifte med børnene, hvis jeg agter at gifte mig igen? Og hvis de forlanger det?

Med venlig hilsen G.

! Mange er i tvivl om svaret på dit spørgsmål. Arvelovens § 17 har løsningen:

»Efter en ægtefælles død kan den længstlevende ægtefælle overtage ægtefællernes fælleseje til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger.«

Jeres fællesbørn kan derfor ikke tvinge dig til at skifte. De må acceptere din beslutning.

Hvis du skulle vælge at skifte, giver den nuværende arvelov mulighed for, at du kan få lov til at vente med at udbetale arven til arvingerne i op til ti år. Det forudsætter, at du kan give sikkerhed i fast ejendom, og skifteretten skal tillade det. Denne mulighed kan være en vej frem, hvis du føler børnenes pres alt for voldsomt.

Jeg synes, du skal tage en snak med dine børn og forklare dem reglerne. Giv dem også gerne et par ord med på vejen om din begrundelse og situation. En sådan samtale kan være svær, men samtidig meget virkningsfuld. Gjort rigtigt kan den forebygge optrapning af en konflikt, der i værste fald kan ødelægge jeres forhold. Den pris er høj – derfor kan det godt svare sig at tage også en vanskelig samtale.

Jeg har som advokat nogle gange deltaget i sådanne samtaler, og det har hver gang vist sig, at dialogen kunne bane vej for gensidig forståelse og respekt. Det kan være, at din advokat kunne være en god samtalepartner i en sådan dialog med børnene?

Hvis du vil gifte dig igen, skal du skifte, også selv om dine børn skulle være parat til at acceptere andet.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H),

www.ForumAdvokater.dk