Kan banken helt spærre dødsboets konti?

Det er muligvis ikke lovligt, og det er i det mindste dårlig service, hvis banken lukker helt af for den længstlevendes økonomi.

Den længstlevende risikerer, at økonomien fryser til, når ægtefællen dør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Damkjær

? Jeg har hørt en ”skrækhistorie” om en enkes besværligheder med at betale faste udgifter efter hendes mands bortgang. Som det er meget normalt i den ældre generation forestod manden den fælles økonomi og betalte fra sine bankkonti alle deres udgifter. Efter mandens død spærrede banken hans bankkonti.

Det betød, at enken ikke kunne betale de udgifter, der var lagt til fast betaling, og hun kunne selvfølgelig heller ikke betale andre regninger eller hæve penge på kontiene. Det værste var dog, at grundet skifterettens langsommelige sagsbehandling af boet som uskiftet bo så kunne hun heller ikke betale bedemandens regning ved forfald.

Hvad kan man i et ægteskab med fælleseje og senere i uskiftet bo gøre for ikke at komme i klemme, når ens ægtefælle går bort?

Med venlig hilsen S.

! Du berører et relevant emne, og der er ikke noget krystalklart svar på dit spørgsmål.

Generelt vil der ved dødsfald oftest ske spærring af afdødes konti, fuldmagter bortfalder, checks og hævekort spærres, ligesom BetalingsService på kontiene standses. Dette gælder også, hvis afdøde er medejer af kontoen - en såkaldt fælleskonto.

Nogle banker lukker helt rutinemæssigt, mens andre banker foretager en konkret vurdering. Ofte er det muligt at aftale med banken, at der sker betaling af for eksempel bedemandens regning. Det er også normalt muligt for længstlevende at få hjælp i form af en midlertidig kassekredit, så der kan ske betaling af løbende forpligtelser.

Kontoen vil dog kun være lukket, indtil skifteretsattest foreligger - det vil sige når der er styr på, hvordan boet skal behandles, og hvem der kan råde over det. Pengeinstitutankenævnet har tolket loven sådan, at det er i orden at gøre det ved at spærre konti i den afdødes navn - også hvis der er tale om fælleskonti.

Finansrådet har henstillet til pengeinstitutterne, at bankerne snarest efter dødsfaldet meddeler den efterlevende medkontohaver eller fuldmagtshaver om, at fælleskontoen bliver midlertidigt spærret, samt fremtidige indbetalinger fortsat bliver indsat på fælleskontoen, og at den efterlevende derfor bør overveje at træffe beslutning om, at løn, pension eller andet sættes ind på en anden konto.

Men hvad gælder egentlig rent juridisk?

Bankerne mener, at de ifølge dødsboskifteloven er berettiget til at spærre afdødes konti, indtil der foreligger en beslutning fra skifteretten. Den tolkning er jeg ikke helt enig i, dersom spærringen rammer den anden ægtefælle. Derimod kan der være hjemmel til det i aftalen mellem pengeinstitut og kunde.

Nogle mener, at lov om betalingstjenester og elektroniske penge giver hjemmel til en lukning. Det er jeg ikke enig i, men hvis man vil anvende loven, gælder i hvert fald, at der kun kan ske lukning, hvis der er mistanke om uberettiget brug. Det er normalt ikke tilfældet.

Løsningen på problemet er, at hver ægtefælle har deres egen konto, eventuelt i kombination med en fælleskonto. Pengeinstitutterne kunne trænge til at tage op til overvejelse, om det er i overensstemmelse med god rådgivningsskik at opretholde tilstanden, som den er i dag. Det tvivler jeg på - og det kan med sikkerhed siges, at det er dårlig kundepleje ikke i tide at vejlede kunden om problemstillingen.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk