Kan ægtefæller bo hver for sig – uden at blive skilt?

Love og regler retter sig i nogle tilfælde mod ægtepar, i andre tilfælde gælder det samliv eller ej. Læs dagens brevkasse.

Foto fra Iris. Fold sammen
Læs mere

? Kan man godt bo hver for sig uden at blive skilt?
Hvilke økonomiske konsekvenser kan det have?

Med venlig hilsen T.

 

! Det er ikke et krav, at ægtefæller skal bo sammen. Der kan være mange grunde til, at ægtefæller i enighed vælger at bo hver for sig i kortere eller længere perioder.

En lille, men voksende, skare vælger at bo hver for sig, selv om de er kærester eller endda gift. Den moderne boform kaldes Living Together Apart (LAT) og er udtalt i USA, Storbritannien, Sverige, Canada og her i Danmark.

Det kan også være, at der er ikke er ­arbejde der, hvor man bor, eller man skal måske tage en supplerende uddannelse et andet sted. Hvis den ene ægtefælles job eller uddannelse kræver et ophold uden for hjemmet i en periode, kan et ægtepar i enighed træffe den beslutning, at de er nødt til at anskaffe sig en midlertidig bolig til den ene ægtefælle et andet sted.



Mange ægtefæller oplever også på grund af sygdom eller alderdomssvækkelse, at de er nødt til at bo hver for sig, hvis for eksempel den ene ægtefælle bliver meget plejekrævende.

I ingen af de nævnte situationer er der krav om, at ægtefællerne skal lade sig skille.

Hvis man som ægtefæller lever adskilt på forskellige bopæle på grund af uoverensstemmelser og har gjort det i to år, har man som ægtefælle ret til at blive skilt. Det er uden betydning, om den ægtefælle, der ønsker skilsmisse, selv er årsag til uoverensstemmelsen. Hvis man i begyndelsen har været enige om at bo hver for sig, og der så senere opstår en uoverensstemmelse, kan man få ret til skilsmisse, hvis man kan godtgøre at samlivsophævelsen er fortsat på grund af uoverensstemmelsen. Toårs-fristen begynder da først at løbe fra det tidspunkt, da uoverensstemmelsen opstod.



Navnlig på det skattemæssige og det sociale område er der en mangfoldighed af regler, der ikke knytter sig til selve ægtskabet men lægger vægt på sam­livet. Her er nogle af de vigtigste:
Ægtefællerne er trods samlivsophævelse fortsat samlevende i skattemæssig henseende indtil indkomstårets udgang, jfr. kildeskatteloven § 4, stk. 4, med mindre de forinden opnår separation eller skilsmisse, jf. § 4, stk. 3.

Det er derfor vigtigt at overveje tidspunktet for seperationens eller skilsmissens gennemførelse.

Når man er gift med hinanden, gælder der en forpligtelse til, at man gensidigt skal forsørge hinanden efter evne. Hvis samlivsophævelsen med­fører, at der ikke sker en fordeling af de fælles udgifter, eller den ene ægtefælle blot har forladt hjemmet og ikke længere betaler til den anden ægtefælles og eventuelle børns forsørgelse, er der mulighed for at søge statsforvaltningen om bidrag fra samlivsophævelsen, hvis ansøgning indgives inden to måneder fra samlivsophævelsen. Når man ikke at søge inden for denne frist, kan der først gives bidrag fra varslingen af den bidragspligtige.



For så vidt angår eventuel boligstøtte til den af jer, som bor til leje, er det min vurdering, at boligstøtten vil kunne opnås på trods af ægteskab. Loven opererer nemlig med et husstands­begreb, der ikke har noget med ægteskabet at gøre.

Hvis man er førtidspensionist eller folkepensionist, er reglen den, at ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet.

Med venlig hilsen Susanne Graffmann, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk