Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Så er sommerferien snart slut, og det kan allerede være tid til at tænke på den næste ferie. Endnu en dejlig rejse skal bestilles, og på ny begynder kampen for at få de bedste og billigste flybilletter.
Personligt har jeg gennem de senere år altid brugt momondo.dk som indgang til køb af flybilletter. Ikke at den her klumme skal være en reklame for denne søgemaskine, men den er nem og enkel af bruge. Tid og sted trykkes ind, og søgemaskinen fortæller, at der arbejdes på højtryk for at finde tilbud på de ønskede billetter. Men det er kun første del af kampen for at få de bedste billetter.
Heldigvis er der gennem de seneste mange år kommet et væld af billige luftfartsselskaber til, og generelt er flybilletterne blevet meget billige. Det er supergodt, når man skal af sted på ferie, men samtidig er køb af billetterne også blevet lidt af et gedemarked.
På rejsebureauernes hjemmesider vælter det ud med tilbud om billetter hos diverse flyselskaber. Den billet, som umiddelbart er billigst, står øverst, men det er langtfra sikkert, at den ender med at blive det.
Når man går ind og bestiller billetten, kommer der pludselig en lang række tillæg og gebyrer oveni. Eksempelvis kommer Air Baltic ofte op med en rigtig god pris på en billet, men selskabet har oveni et bagagegebyr, der gør, at prisen pludselig bliver en helt anden, så andre selskaber er billigere.
Hertil kommer diverse tilbud om at køb forskellige »uundværlige« forsikringer. Det kan være afbestillingsforsikring, rejseforsikring og forsikring mod flyselskabets konkurs.
Et klart budskab til rejsebureauer og flyselskaber er, at vi vil have klar besked. Det skal være langt nemmere at få overblik over de mange ekstraomkostninger, der kommer til, når man køber en flybillet.
Hvis et flyselskab kører med en forretningsmodel med meget billige billetter og så bagage- og andre gebyrer oveni, skal det ikke stå som en mindre note undervejs. Det bør fremgå klart og tydeligt samtidig med, at man får oplyst prisen på billetten.
Med hensyn til de mange forsikringer er de ofte alt for dyre. Eksempelvis kan en afbestillingsforsikring hurtigt koste ti procent af flybillettens pris. Det er alt for meget, og konsekvent undlader jeg at købe afbestillingsforsikringer. Man skal bare sørge for at undlade at købe forsikringen hver gang.
Hvad angår de mange andre forsikringer gælder det om at godt styr på, hvilke forsikringer man har i forvejen. Man kan hurtigt blive forsikret dobbelt, og det hjælpe rejsebureauerne bestemt ikke med at undgå. En rejseforsikring er i forvejen med i mange danskeres almindelige indboforsikring eller kan købes til.
Samlet set er læren, at det fri marked er godt, men det stiller ekstra krav til os som forbrugere. I det her tilfælde gælder det om at styre uden om de mange ekstra gebyrer og have helt styr på, hvordan man er dækket ind med forsikringer, inden flybilletten købes.