Kæmpestor forskel på bankernes lånelyst

Har du en god bank med lyst til at udlåne penge?

Foto: Foto: Kaspar Wenstrup. Bankerne i testen i Penge & Privatøkonomi var ikke særligt villige til at låne penge ud, da det kom til stykket.
Læs mere
Fold sammen

Et svar på det spørgsmål kan man få i det seneste nummer af Penge & Privatøkonomi. Bladet har spurgt om lån til en andelsbolig i ti banker i Århus. Det højeste beløb bladet blev tilbudt var i Arbejdernes Landsbank, der var klar til at lån hele beløbet på 1,2 mio. kr., som boligen koster.

Mindste bud var der fra Spar Nord. De ville kun udlåne 170.000 kr. Undersøgelsen blev lavet ved, at alle bankerne fik fremlagt de præcis samme årsopgørelser, lønsedler og budgetter for bankrådgiverne.

Ifølge Penge & Privatøkonomi var alle bankerne udadtil i lånehumør, men når først papirerne var set nærmere igennem var det straks en anden sag. Kun én bank - AL Bank - var klar til at låne det fulde beløb. I bunden med lånelyst lå Nordea og Spar Nord Bank.

Adm. direktør i netportalen Mybanker.dk John Norden undrer sig ikke over resultaterne. Han påpeger, at der er stor usikkerhed blandt bankerne om, hvilken vej markedet går, og det går ud over lysten til at låne penge ud.

"Finanskrisen har gjort, at man er blevet mindre risikovillig", siger John Norden.

Læs også: Banker hæver renten - modsat Nationalbanken