Kæmperabat på tvangsauktioner

Man kan købe bolig til næsten halv pris på tvangsauktion. Men der er omkostninger.

Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den enes død, den andens brød, kan man i mange tilfælde sige om tvangsauktioner over ejendomme, hvis ejere ikke har betalt regningerne.

Sidste år kostede huse på tvangsauktion landet over næsten 44 procent mindre end huse i fri handel. Lejligheder opnåede på auktion priser, der lå 30 procent under kvadratmeterprisen i fri handel.

Læs også: Sådan køber du på tvangsauktion

Det viser tal, som boligsiden Boliga har samlet for Berlingske. Tallene varierer fra landsdel til landsdel, og på Sjælland bortset fra hovedstaden er forskellen med 45,5 procent størst. I selve hovedstaden kommer priserne på tvangsauktion tættest på priserne i frihandel med en forskel på kun 28,1 procent.

Forskel overrasker

»Det er noget af et scoop. 44 procent er meget, for dybest set handler en tvangsauktion jo om, at nogle kreditorer skal have pengene hjem. Og hvis der er sådan et spænd til priserne i fri handel, er der nogen i fødekæden, der må sætte noget til,« siger direktør Ricco Zuschlag fra Boliga.

Tallene er baseret på samtlige handler i 2010, og tvangsauktionerne udgør godt 2,5 procent. Men der er en række faktorer, der skal regnes med i prisen ved en tvangsauktion, påpeger advokat Henrik Høpner, Advodan.

Først og fremmest skal der betales mellem 50.000 til 100.000 kroner i honorarer til fagfolkene i forbindelse med auktionen, annoncer samt eventuelle restancer på skatter, afgifter og eventuelle fællesudgifter. Normalt hænger sælger selv på forbrug af el, varme og vand.

»Men man skal også tage i betragtning, at boliger på tvangsauktioner gennemsnitligt set er ringere. Når folk går på tvangsauktion, har de ofte ikke haft råd til at vedligeholde ejendommen. I andre tilfælde er det en problematisk ejendom at sælge på grund af for eksempel beliggenheden, eller at køber hænger på en lejer, der måske ikke kan smides ud,« forklarer Henrik Høpner.

I de fleste tilfælde er det en panthaver, typisk kreditforeningen, der køber ejendommen for at sælge den videre og sikre sit lån. Men netop derfor er der gode muligheder for private for at gøre en god handel.

Højere bud fra private

»Når en kreditforening selv køber ejendommen, er den nødt til at trække en række omkostninger fra buddet - for eksempel omkostninger til at få en ejendomsmægler til at sælge den og til at have ejendommen liggende i måske seks måneder. De private købere skal ikke tage højde for sådan nogle omkostninger, fordi de selv skal bruge ejendommen med det samme. Derfor kan en privat køber byde højere end en professionel,« siger Henrik Høpner.

Både ejer og panthaver har mulighed for at begære en anden auktion, hvis de ikke er tilfredse med prisen. Det betyder for budgivere, at det højeste bud gælder i fire-seks uger frem til anden auktion - en periode, hvor man ikke ved, om man har købt boligen, og hvor advokatregningen skal betales.

Køb på en auktion koster op til 20.000 kroner til en advokat, hvilket er mere end ved et normalt boligkøb på grund af arbejdet med at afdække risiko og forberede sig til auktionen.

Den private køber skal også huske, at alt ansvar er fraskrevet, at der ikke kan rekvireres en tilstandsrapport, og at der dermed ikke kan tegnes en ejerskifteforsikring. Køberne kan i øjeblikket vælge blandt rekordmange - knap 71.000 - huse, ejerlejligheder og fritidshuse, viser Realkreditrådets statistik.