K vil tage de riges folkepension

Konservative folketingsmedlemmer støtter Bendt Bendtsens forslag om at afskaffe folkepension til rige, men siger, at bliver vanskeligt at indføre formuegrænse.

Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere konservative folketingsmedlemmer støtter den tidligere konservative leder Bendt Bendtsens forslag om at afskaffe folkepension for velhavende danskere.

"Jeg er principielt enig med Bendt," siger partiets finansordfører, Mike Legarth.

"Den politiske udfordring bliver at finde den præcise formuegrænse for, hvornår man har tilstrækkeligt til at skulle klare sig selv. Denne svære udfordring bør ikke fjerne fokus fra, at det er det glade vanvid, at meget velhavende personer modtager unødvendig statsstøtte - eksempelvis via en folkepension," siger han.

Energiminister og tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) støtter tankerne bag Bendt Bendtsens forslag, men mener, det bliver vanskeligt at gennemføre.

"Det største problem er, at der er for mange uden for arbejdsstyrken, som i stedet kunne blive aktive skatteborgere. Det problem løses ikke med Bendts forslag, som derfor ikke er det allermest presserende, men det er udmærket at bringe det op," siger Jakob Axel Nielsen.

/ritzau/