Jysk luksus: Oliekongen sætter villa til salg

Først kom fyrtårnet på markedet. Nu er der så luksusboligen i Vejles tur.

Læs mere
Fold sammen

Benzinkongen Olaf Haahr har nemlig sat sin 533 kvadratmeter store villa til salg hos det landsdækkende liebhavermæglerfirma Lilienhoff.

Falder man for den lyserøde villa med udsigt til fjorden, skal man finde den helt store pengepung frem. Boligen, der ligger i Vejlebydelen Bredballe, er nemlig udbudt til 25 mio. kr. Det skriver Boliga.

For de penge vil man kunne glæde sig over at være blevet ejer af en 15.999 kvadratmeter stor grund, en bolig med en stor havestue, flere stuer en suite med udsigt over vandet og terrasser rundt om hele boligen.

Her kan du se villaen i Vejle.

Fyret til salg

I slutningen af oktober kom en anden af Olaf Haahrs besiddelser til salg: Keldsnor Fyr, som olierigmanden har brugt som sommerhus.

Den specielle bygning er ifølge Boliga udbudt til den nette pris af 6 mio. kr. Det er 34 meter højt, bygget i 1905 og stadig i brug.

På selve grunden, der hører til fyret og dets boliger, er der et udsigtspunkt, som under den kolde krig blev brugt til at se efter russiske skibe på vej til Cuba.

Solgt firma to gange

Olaf Haahr stiftede benzin-selskabet Haahr-benzin, og han har opbygget sin formue ved at sælge to fuldt ekviperede tankstations-kæder.

Første gang var i 2004, hvor køberen var Statoil. Mens køberen i det andet salg var det tyske firma Mabanaft, der overtog Haahrs kæde af automatiserede tankstationer med bekvemme placeringer tæt på supermarkeder.

Her kan du se Keldsnor Fyr