Jobrejse til Prag og Paris

Læs mere
Fold sammen
Paris og Prag - enkeltrejse fra 498 kroner. Nej - det er ikke en busrejse. Det er med fly. Sterling åbner ruter til de to hovedstæder

- fra 31. marts til den nordlige Paris-lufthavn Beauvais, hvorfra de rejsende køres i bus til byernes by, og formentlig til

Prag fra 1. april, da Sterling regner med at opnå tjekkiske myndigheders tilladelse til at starte flyvning en måned før,

Tjekkiet indtræder i EU.



- Vi har mange forretningsrejsende i dag. Vi ved, at erhvervsfolk planlægger efter vores

tidsplan. De sparer penge og har mulighed for at investere mere i kundebesøg. Mange danske virksomheder har outsourcet produktion

til Tjekkiet og kan med fordel vælge os, siger adm. direktør Torben Anker Sørensen, Sterling.



Han ser i store

træk kunderne komme fra traditionelle busture i den ene ende og fra dyrere flyforbindelser i den anden ende.

Nye

rejsende

- Det er kun de billigste billetter, der koster 498 kr., men med øget fleksibilitet betaler man højst 1.200

kr. Mange, der flyver med Sterling, ville ikke have taget afsted til en højere pris. Vi vil se en ekspansion på lavprisruterne,

som kommer af en to-tredobling af totalmarkedet for flyrejser. Til gengæld vil man altid se en forretningsmand, der ikke vil hænge

i en klokkestreng og ikke vil have snævre baner at bevæge sig på. Og så vil f.eks. Star Alliance være

et godt bud, siger Torben Anker Sørensen.



Der bliver tale om forbindelser tre gange om ugen.