»Jeg vil have nye bilafgifter«

Regeringen har lovet de danske bilister en reform af bilafgifterne, så vi kan få en mere miljøvenlig trafik. Alle synes, at det er en god idé. Alligevel kommer det næppe til at ske.

Det er et paradoks, at regeringen har lovet danskerne en omlægning af bilafgifterne til gavn for miljøet og sikkerheden, uden at det er blevet en realitet. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Man skal jo starte et sted.« Sådan lød det fra en af min venner, da han med et stort smil på læben for en række år siden stod ud af sin nyindkøbte Mercedes.

Han var netop flyttet til Tyskland for at arbejde og havde købt sin første bil. Med de tyske afgifter – eller mangel på samme – havde han rigeligt råd til at købe en brugt Mercedes, der kun var et par år gammel. Sådan er det ikke herhjemme. Vi må til lommerne for at købe en bil og betale for tre hver gang, vi køber én.

Jeg er på ingen måde bilentusiast og kører bare rundt i en halvkedelig Toyota Corolla, der i parentes bemærket sagtens kan stå nogle dage uden at blive brugt. Men jeg synes nu alligevel, at de danske bilafgifter må siges at være et af de mest paradoksale regelsæt i den danske skattelovgivning.

Samlet set betaler de danske bilister 44 milliarder kroner i afgifter om året. Heraf er de 15 milliarder kroner registreringsafgifter. De danske bilafgifter er dermed nogle af de højeste i verden.

I efteråret har vi på Business-redaktionen stillet skarpt på de mange afgifter med spørgsmålet om, hvorvidt de danske bilafgifter er kørt af sporet. Jeg tror ikke, at bilisterne herhjemme kommer til at betale mindre i skat. Dertil er finansminister Bjarne Corydon (S) alt for sulten efter penge. Beregninger fra Finansministeriet viser, at hvis man fjerner for 11,5 milliarder kroner registreringsafgift, vil det »kun« efterlade et hul i statskassen på fem milliarder kroner. Det lyder lige til at gå til, men for regeringen er fem milliarder kroner mange penge.

Regeringens løfter

I det oprindelige program fra den nuværende regering bliver der lagt op til, at Danmark har brug for en ny trafikpolitik. En, der giver mindre luftforurening og mere fremkommelighed i trafikken.

»Et centralt virkemiddel består i at sikre, at der købes biler, som forurener mindre. Der er i særlig grad brug for at begrænse forureningen i byerne, hvor sundhedsskaderne fra forureningen er størst,« hedder det i regeringsgrundlaget.

Regeringen skriver videre, at den vil fremsætte et forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, som kan understøtte ønsket om mindre forurening.

Da Business her i efteråret interviewede skatteminister Benny Engelbrecht (S) i anden anledning, bad vi også om kommentarer til, hvordan det går med bilafgifterne. Han fastholdt stædigt, at regeringen vil komme med en reform, inden næste folketingsvalg bliver udskrevet. Jeg tvivler stærkt på, at nye bilafgifter bliver andet end endnu et brudt løfte fra regeringens side. Næste forår er næppe noget godt tidspunkt til store reformer, der ikke kan undgå at dele vælgerne.

Et kludetæppe af fradrag

Der er ingen tvivl om, at samtlige politikere på Christiansborg ved, at der er et eller andet galt. For at lappe lidt på problemerne og forsøge at fremme miljøet er der blevet indført et væld af fradrag. Ud over hensynet til miljøet har diverse nedslag i registrerings-afgiften ligeledes skullet give bedre sikkerhed for de danske bilister. Det er ikke så sjovt at købe en bil med airbag, hvis det koster en halv bondegård oveni. Men de fleste er enige om, at den store buket af fradrag ikke er vejen frem.

Den har heller ikke medført, at danskerne for alvor er begyndt at hoppe over i nogle mindre forurenende biler. Ganske vist er der blevet solgt et væld af minibiler, som kan købes til stort set ingen penge. De belaster miljøet mindre, fordi de kører flere kilometer på literen, men det er et stort spørgsmål i hvilket omfang, de er løsningen.

Nordmændene har kunnet finde ud af at lægge deres afgifter om. Når vi herhjemme ikke kan finde ud af at gøre det samme, skyldes det sandsynligvis begrebet en »provenuneutral reform«. For hvis man gerne vil foretage en investering, men ikke vil bruge nogen penge på den, er det svært at komme ret meget videre.