Jagten på en perfekt pengerådgiver

Det er en yderst vanskelig sag at finde en perfekt pengerådgiver, som kan komme med sikre og troværdige forudsigelser om pengesager.

Det er stort set umuligt at forudse fremtiden på de finansielle markeder og spå om eksempelvis aktiernes eller rentens op- og nedture. Markedet er uhyre dygtigt til at opsnappe al ny information og tage forskud på, hvad der skal ske. Arkivfoto: Uffe Weng
Læs mere
Fold sammen

Ofte får jeg spørgsmål fra venner, bekendte og kollegaer om pengesager. Typisk spørger folk, hvilket boliglån der er bedst, hvor de skal spare op, eller om det er en god idé, at satse stort på aktier lige nu.

Mange af bankernes rådgivere eller realkredittens økonomer vil hellere end gerne svare på den slags spørgsmål. Luften er nærmest tyk af råd om, at den ene aktie skal købes eller sælges, at renten nok snart når bunden, og at den amerikanske dollar med stor sikkerhed vil stige i kurs, mens olien vil falde. Om prisen på boliger skal op eller ned, er noget der også ofte kan læses store artikler om i aviser og andre steder.


Det kan være ganske underholdende, at følge med i alle de kloge betragtninger, som ofte kommer i den forbindelse. Men økonomernes evne til at forudse fremtiden er desværre direkte ringe. Ingen havde eksempelvis ved årets begyndelse forudset, at danske aktier i år ville stige med 18 procent på mindre end tre måneder. Ingen havde forudset, at kronen ville komme under massivt pres, og renten herhjemme ville blive negativ på en lang række obligationer med kort løbetid.

Ingen forudså, at olieprisen ville rasle ned – eller at prisen på lejligheder i København ville stige med 30 procent kun få år efter, at en af de største nedture rasede på det danske boligmarked.

Og sådan kunne man blive ved. Økonomernes evne til at forudse fremtiden er trods talrige forsøg nærmest dag efter dag ganske lille. De, som enkelte gange får ret, gør det tilmed ofte mere af rent held end forstand.

At det er sådan, er ikke dybt underligt. For de finansielle markeder er uhyre dygtige til at opsnappe al tilgængelig information og tage forskud på alt, hvad der ventes at ske i den nærmeste fremtid. Hvis det handler om store aktier, valutakurser, likvide obligationer, oliepriser eller lignende, så sidder der tusindvis af dygtige analytikere over hele kloden og regner på, om pilen peger op eller ned. Deres viden bygges løbende ind i de aktuelle kurser. Det vil med andre ord sige, at kurserne hvert eneste sekund afspejler summen af alt, hvad alle ved, og alle venter af fremtiden. Derfor er det især for små private investorer meget svært at »regne noget ud«, som ikke allerede er indbygget i kurserne.

Kommer der ny information i form af et regnskab, et nyt økonomisk nøgletal eller andre ting, så bygges denne viden ind i de aktuelle kurser på brøkdele af sekunder.

Det betyder med andre ord, at de aktuelle kurser er det absolut bedste bud på, hvad der vil ske fremover. Læren af dette for private småsparere er at passe på med at lytte til »gode råd« eller tro, at de selv er bedre end alle andre. Det gælder tværtimod om at være ydmyg over for de finansielle markeder, og sprede sin opsparing i aktier, obligationer og fast ejendom. En god tommelfinger- regel kunne være, at enkelte aktier højst bør udgøre fem procent af ens formue, hvorfor man mindst skal have 20 forskellige aktier, hvis man ønsker at have hele sparegrisens indhold placeret i aktier.