Investering i ungdommen

Læs mere
Fold sammen
Til glæde for den danske golf-ungdom har Dansk Golf Union og Sparinvest indgået en tre-årig sponsoraftale, der sikrer

juniorgolfen flere midler og gør det muligt at fastholde og udbygge aktivitetsniveauet på juniorsiden.



Aftalen mellem

DGU og Sparinvest dækker juniorområdet, således at Thomas Bjørn Cup, Junior Cup, Pigelejr og Pige Tour alle

fremover bliver udstyret med fornavnet Sparinvest.



At Sparinvest har valgt at tegne en tre-årig aftale vidner om et engagement

og en vilje til at arbejde langsigtet - helt i tråd med deres egen politik på deres fagområde.



- Vi har valgt

at støtte golf, fordi der er mange lighedspunkter med vores forretningsfilosofi. Alt hvad vi foretager os handler om overblik

og om at tænke sig om. At vi primært støtter juniorgolfen er heller ikke nogen tilfældighed. Dels vil vi

gerne være med til at støtte op om unge, der er aktive, og derudover råder vi selv vores investorer til at have

et langsigtet perspektiv. Med andre ord følger vi vores egne råd til dørs ved at støtte unge spillere,

der har mange år at udvikle sig i, siger administrerende direktør Per Noesgaard fra Sparinvest.



For DGU er det

af stor betydning at få en samarbejdspartner på juniorsiden, der er et vigtigt område blandt Dansk Golf Unions mange aktiviteter.



-

Der er i dag 11.000 juniorer og det er utrolig vigtigt at fastholde og udbygge aktivitetsniveauet på juniorsiden, så vi

skaber større bredde og samtidig får muligheden for at følge op på den succes de danske Europatour-spillere

viser i disse år. Det bidrager Sparinvest i høj grad til, siger sponsorchef i DGU Erhverv A/S, Morten Jensen.