Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En 15-årig pige fra Farum står indstillet til en dusør fra Nordsjællands Politi. Tidligere på foråret var hun hurtig ved telefonen, da hun ud af vinduet fik øje på to indbrudstyve, som var i færd med at bryde ind hos naboen. Pigen ringede til sin far, som fik hende til at kontakte politiet og tage et billede af tyvene, og med mellemkomst fra endnu en nabo kunne en patrulje kort tid efter anholde to chilenske tyve, som nu er udvist af landet.
Ifølge Frederiksborg Amts Avis er sagen en blandt mange, hvor politiet har anholdt indbrudstyve på fersk gerning, eller på friske spor, som det hedder i politisprog. 52 tyve er i år anholdt umiddelbart efter, at de har begået deres ugerning i villaer og lejligheder.
- Det er lykkes os at anholde så mange, fordi vi er hurtigt fremme, og fordi vi har nogle effektive hundepatruljer. Men det er først og fremmest, fordi vi får en god hjælp fra borgerne, siger politiinspektør Lene Sørensen fra Nordsjællands Politi.
- Borgerne er rigtig gode til at ringe 112, når de hører noget hos naboen, og et indbrud er i gang, siger hun.
Og den slags hjælp er særlig vigtig i Nordsjælland, for langt de fleste tyve kommer hertil fra Københavns-området og er væk igen kort efter, at indbruddet er begået.
- Vores lokale indbrudstyve kender vi og har nogenlunde styr på. Men vi har en velhavende befolkning i Nordsjælland, som tiltrækker indbrudstyve langt fra, fordi der er gode ting at stjæle, som let kan omsættes. Derfor er vores primære mål at tage dem på fersk gerning, forklarer Lene Sørensen.
Det samme gælder udenlandske tyve.
- Det er lettere at fange en lokal kriminel, end en der er på gennemrejse. Der har vi ikke deres foto eller fingeraftryk, og vi kender ikke deres arbejdsmetoder. Så at tage dem på fersk gerning, ser vi som et godt middel, siger Lene Sørensen.