?
To personer er blevet gift for anden gang og har købt hus sammen. Begge har børn fra tidligere forhold.

Hvis den ene af parterne dør, inden børnene er blevet 18 år, hvordan forholder det sig så?

Skal man lave testamente, hvor man sikrer sig, at den anden forælder ikke vil forlange at skifte, så den længst­levende kan sidde i uskiftet bo? Eller kan man »nøjes« med at lave en skriftlig aftale med den anden forælder? Eller er der en helt tredje måde, hvorpå det kan løses?

Med venlig hilsen PS

!
Mange er som du lidt usikker på reglerne om uskiftet bo, så jeg vil benytte dit spørgsmål til en bredere besvarelse.

Først min konklusion på dit spørgsmål: Med to hold særbørn bør I absolut sikre hinanden ved testamente, muligvis i kombination med ægtepagt og/eller pensioner og forsikringer. Ét stykke papir er ikke nok.

Og så med den bredere pensel:

Efter en ægtefælles død kan den længstlevende ægtefælle overtage ægtefællernes delingsformue (det hed førhen formuefællesskab) til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger. Det er en ret, der følger direkte af arveloven. Hvis der ikke er delingsformue, men særeje, så skal der skiftes. Ingen kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særeje.

Efterlader den førstafdøde ægtefælle sig særlivsarvinger sådan som i din situation, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med samtykke fra særlivs­arvingerne. De kan ikke selv give tilladelse, før de er myndige.

Skifteretten kan tillade, at boet udleveres til uskiftet bo, hvis værgen eller skifteværgen for den umyndige samtykker deri, og udleveringen er forsvarlig under hensyn til livsarvingernes interesser og den længstlevende ægtefælles forhold.

Hvis boet udleveres til uskiftet bo med den afdødes mindreårige særlivsarvinger, overtager den længstlevende ægtefælle den afdødes forsørgelsespligt over for dem.

Når særbørn bliver myndige, kan de give samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Det er ikke aktuelt i din situation, men jeg vil her gøre opmærksom på, at der er grund til påpasselighed hos dem, der overvejer at bede om samtykke til uskiftet bo – og hos de særbørn, der bliver bedt om at give samtykke.

Når et samtykke først er givet, kan det ikke uden videre trækkes tilbage. Nogle gør direkte samtykket uigenkaldeligt, og så er det næsten umuligt at tilbagekalde.

Hvis en 18-årig giver samtykke til uskiftet bo, og hvis dette samtykke bliver aktuelt efter f.eks. 17 år, så kan tingene have ændret sig afgørende. Her ses ofte problemer for familier, hvor længstlevende har retten til at vælge uskiftet bo.

Der kan være kommet et svigerbarn til, som ikke synes om idéen med uskiftet bo, og så kan det blive meget anspændt, hvis længstlevende alligevel udnytter retten til uskiftet bo. Derfor er et tilsagn om uskiftet bo sjældent så meget værd, som parterne tror på underskriftstidspunktet.

Et er den juridiske virkning, noget andet er den reelle indflydelse på familieforholdene. Så pas på her.

Ingen bør bede om og ingen bør acceptere tilsagn om uskiftet bo uden en meget grundig drøftelse af forudsætningerne og gerne også med en skriftlig aftale om, hvordan tilsagnet om ønsket kan tilbage­kaldes. Det giver ro.

Den bedste måde er ofte, at der først anmodes om tilsagn, når det er aktuelt. Gives tilsagnet på det tidspunkt, er der en formodning om, at det vil komme til at fungere, men det er også her vigtigt at sikre sig, at alle er enige om vilkårene.

I dit tilfælde er formålet at sikre længstlevende, og det sker bedst ved et gensidigt testamente, hvor ægtefællerne sikrer hinanden bedst muligt. I kan kombinere testamente med ægtepagt, og på den måde vil det, der skal udbetales til førstafdødes særbørn, kunne begrænses voldsomt.

For større formuer kan dette også løses ved at begrænse arven i henhold til arvelovens § 5 stk. 2. Det er den såkaldte millionregel, hvorefter tvangsarven til børn kan begrænses til en million kroner (beløbet pristalsreguleres og er i 2017 1.240.000 kr og til næste år 1.260.000 kroner).

Endelig løser nogle dette ved at tegne en såkaldt krydslivsforsikring, hvor længstlevende får udbetalt et beløb, f.eks. svarende til halvdelen af lån i fast ejendom. Krydslivsmodellen bruges hyppigt blandt ugifte, fordi udbetaling på en krydslivsforsikring sker uden boafgift (der for ugifte er enten 15 procent eller 36,25 procent, mens den for ægtefæller er 0 procent).

I bør forholde jer konkret til økonomien og huske at tage forsikrings- og pensionsudbetalinger med i overvejelserne.

Brevkassens rammer tillader ikke yderligere uddybning, men du kan se, at der er forskellige muligheder. Det er så vigtigt at have styr på disse, og derfor er det gode råd, at du tager en snak med jeres advokat.

Du skal bede om at få en vejledning, der går »hele vejen rundt«, så I kommer ind på alle muligheder. Der er mange – og jeg har ikke plads til her at opregne dem alle.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk