Hvordan sikrer vi hinanden i »anden runde«?

Der skal mere end særeje til for at sikre, at bolig og formue havner de rette steder.

Foto: JAKOB BOSERUP. Det vil være en rigtigt god ide for jer at få oprettet et testamente, hvor I får taget stilling til, hvad der skal ske, både når den første og den sidste dør, lyder opfordringen fra Brevkassens advokat.
Læs mere
Fold sammen

? Min kæreste er enkemand, jeg er fraskilt, og vi har hver to børn - alle myndige og udeboende. Vi vil gerne bo sammen - måske også giftes.

Min kæreste har skiftet med sine børn. Der var testamente til fordel for længstlevende, så deres arv efter deres mor var begrænset mest muligt. De har således noget "til gode".

Vi har hver nogle faste ejendomme (huse, lejligheder og sommerhuse), hans er de mest attraktive, men mine er "hjem" for mig - og jeg vil ikke opgive mit og så vide at jeg kan blive smidt ud af hans børn, hvis der sker ham noget, og det vil vel være resultatet hvis vi bare flytter sammen i hans uden at gøre noget?

Hvis vi gifter os, vil det være med ægtepagt. Fuldstændigt særeje tror jeg, det hedder - altså så det også gælder ved død. Hvad sker der så, hvis han dør først? Jeg har læst, at fuldstændigt særeje er at sidestille med, at man ikke er gift - altså at ens børn arver det hele - eller tager en ægtefælle arv i et bo, hvor afdøde havde fuldstændigt særeje? Vel at mærke hvis der ikke er testamente?

Hvis vi gifter os og samtidigt flytter sammen, er det så muligt at lave en gaveoverdragelse på den halve ejendom, hvor vi kommer til at bo? Kan man lave gaveløftet forud for ægteskabet, men med virkning fra vielsen? Er det skattepligtigt? Hvis man i den forbindelse - enten forud for eller lige efter en eventuel vielse i stedet skulle sælge halvdelen af en fælles bolig til den anden, gælder reglerne om vurderingspris med fradrag af 15 procent også i den situation?

Jeg mener at have forstået, at der ikke er gaveafgift mellem ægtefæller? Og hvordan skal dette så times?

Med venlig hilsen M.

! Det var mange gode og relevante spørgsmål, du her stiller. Spørgsmålene viser, at du ikke er en af dem, der gifter sig af kærlighed alene - men tænker sig om først. Det aftvinger ros og opfordring til efterlevelse af alle læserne.

Når din kæreste har skiftet med børnene, kan man egentlig ikke sige, at de har noget til gode i juridisk forstand. De har ved skiftet fået deres mødrene arv, der ganske vist er blevet begrænset til mindst muligt ved et testamente. Men lad os lige gemme det, som de måtte "have til gode" et øjeblik.

Dine betragtninger om, hvor I skal bo, virker meget typiske, selv om det måske ikke er alle, der ligefrem har noget, der ligner en større håndfuld af muligheder. Mange funderer som dig over, hvordan man sikrer, at den længstlevende kan blive i huset - eller sikres på anden måde.

Hvis man laver en ægtepagt med fuldstændigt særeje om alt, hvad man ejer, vil situationen i praksis være sådan, at ved skilsmisse kan hver part beholde sine egne aktiver. Ved død betyder det fuldstændige særeje ikke, at børnene skal arve det hele, som du forestiller dig. Hvis ikke der er testamente, vil ægtefællen arve halvdelen af hans formue, hvis han dør først, mens hans børn skal arve den anden halvdel. Det kan så ved testamente ændres, så børnene - eller du for den sags skyld - kun arver tvangsarven, der er en fjerdedel af den legale arv. Det betyder, at han kan bestemme frit over 7/8 af formuen enten til dig eller til børnene.

Det er muligt at lave en gaveoverdragelse af et halvt hus på den måde, du beskriver. Det skal gøres ved en ægtepagt, der tinglyses næsten samtidig med, at I gifter Jer, og hvor det er bestemt, at han giver dig et halvt hus betinget netop af, at I indgår ægteskab. Det vil ikke koste andet end tinglysningsafgiften og stempelafgiften vedrørende det halve hus, der jo skifter ejer. Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfrie. Konkret er der tale om et gaveløfte juridisk set, der først får virkning, når betingelsen om vielsen er opfyldt. Derfor vil gaven være afgiftsfri.

Den 15 procent regel, du nævner, gælder ikke mellem ægtefæller men mellem forældre og børn.

Du har også ret i, at det vil være en rigtigt god ide for jer at få oprettet et testamente, hvor I får taget stilling til, hvad der skal ske, både når den første og den sidste dør, således at I i videst muligt omfang får en fordeling mellem jeres børn, der svarer til jeres - og måske også lidt til deres - forventninger.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk