Hvordan laver man »det gode testamente«?

Arveafgiften kan blive mindre ved at give en skærv til velgørenhed, men hvor besværligt er det, og hvad er konsekvenserne?

Et ældre ægtepar med villa, ferielejlighed og værdipapirer men ingen børn beder om et godt råd til et testamente. Illustration: Iris
Læs mere
Fold sammen

?

Vi er et ældre ægtepar, som har været gift i 45 år og har almindeligt formuefællesskab. Vi har ingen børn og har oprettet notartestamente. Det skal nu ændres på nogle punkter samt tilpasses seneste lovgivning.

Vore aktiver består af en gældfri villa, en timesharelejlighed samt børsnoterede værdipapirer. Når den første af os dør, skal længstlevende arve 100 procent.

Når længstlevende dør, er vi enige om, at boet skal udloddes til to organisationer, hvor der ikke skal betales boafgift, samt til min hustrus søster og eventuelt hendes døtre. Arven til personerne skal være særeje i tilfælde af skilsmisse.

Vi er ikke interesseret i, at de to organisationer skal blandes ind i salg af vores villa, lejlighed, indbo, smykker med mere, hvorfor det forlods tages ud som legater til familien.

Vi har forstået, at der nu er to muligheder for fordelingen af restboet:

A: Der fastsættes et fast beløb til hver af de to organisationer. Her betales ikke boafgift. Restboet fordeles efter en af os fastsat procentsats til de private arvinger. Her betales boafgift med 36 procent.

B: De to organisationer arver en procentdel af restarven i to lige store dele, hvoraf disse organisationer betaler boafgiften for familierne. Vi er opmærksomme på, at den samlede boafgift vil være billigst ved at benytte B, men er måske lidt betænkelig ved fremgangsmåden.

Er der en mindste procentsats ved udlodning til de to organisationer, hvis vi vælger B?

Er det mere kompliceret med to organisationer end kun en?

Med venlig hilsen F & K

 

!

I rammer med jeres spørgsmål direkte ind i den landsdækkende kampagne »Det gode testamente«. 31 velgørende organisationer er gået sammen om at vise, at det er relevant at tage stilling til arv, hvad enten du vil betænke din kæreste, familie eller en god sag – også selv om emnet kan være tungt.

En undersøgelse viser, at så få som to procent af danskerne betænker velgørenhed, når de skriver testamente, men 80 procent af danskerne har det seneste år givet penge til velgørenhed i forbindelse med eksempelvis indsamlinger. Med hjemmesiden detgodetestamente.dk håber organisationerne at kunne indsamle flere penge til udsatte børn og voksne, naturbevarelse, dyrevelfærd og bekæmpelse af fattigdom og sygdom. Det har I allerede tænkt på. Flot.

Når I ikke vil have, at de betænkte skal have bestemmelsesret i boet, så skal I bare bestemme i testamentet, at organisationerne skal være legatarer. De øvrige tilgodesete skal være arvinger. Så er det på plads. Det er rigtigt, at I kan vælge mellem at give organisationerne et bestemt beløb eller en procentdel. Uden kendskab til jeres konkrete situation vil jeg anbefale, at I vælger en procentdel, og at I så træffer en afgørelse ud fra de hensyn, I vægter tungest.

I eksemplet herunder er der i boet efter længstlevende to millioner kroner:

A. I har bestemt, at velgørende organisationer skal have f.eks. 1.000.000 kroner, men uden at skulle betale boafgift for personerne. Resten – 1.000.000 kroner – går til personerne, som alle er i den høje afgiftsklasse. Organisationerne får altså netto én million kroner. Personerne vil efter afgift have 670.000 kroner til deling.

B. I har bestemt, at organisationerne skal modtage 25 procent af beholdningen, men med pligt til at betale boafgiften for personerne. Organisationerne får netto et minus på 11.237,50 kroner! Det betyder altså, at organisationerne skal betale penge ud af kassen, hvilket de nok ikke vil være glade for. Der er altså en undergrænse. Personerne får netto 1.500.000 kroner i arv.

C. Som B, men organisationerne modtager på samme vilkår 30 procent, personerne resten. Der går så netto 125.000 kroner til velgørenhed. Personerne får netto 1.400.000 kr.

D. Som B, men organisationerne modtager på samme vilkår 40 procent, personerne resten. Organisationerne får netto 397.500 kroner, mens personerne arver netto 1.200.000 kroner.

E. Som B, men organisationerne modtager på samme vilkår 65 procent, personerne resten. Organisationerne vil netto få 1.078.762,50 kroner, mens der til personerne er netto 700.000 kroner.

Der er mange, mange muligheder. Tag en snak med jeres advokat. Og hvis I betænker en organisation, der er med i detgodetestamente.dk, kan I få et tilskud til betaling af testamentet på op til 5.000 kroner.

Det er kun marginalt mere besværligt at vælge to eller flere foreninger frem for en. Jeg synes, I skal vælge ud fra jeres ønsker og ikke ud fra en bekymring om, hvorvidt det er besværligt. Min egen erfaring er, at velgørende organisationer er lette at samarbejde med og meget fleksible.

I skriver, at arven til personerne skal være særeje. Her skal I vælge særejeform, da det i dag er muligt at vælge mange forskellige former.

Pladsen her er for trang til, at jeg kan gå nærmere ind på det, men I kan på Business.dk/brevkassen læse tidligere svar herom. Eneste helt kontante råd er: I må ikke vælge den særejeform, der hedder »rent skilsmissesæreje«. Vælg enten fuldstændigt særeje eller en form for kombinationssæreje.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk