Hvordan bestemmer vi over fælles sommerhus?

En aftale på 10 sider kan forhindre en retstvist på 500 sider.

Det kan være fristende at undlade at indgå en detaljeret aftale om fælles ejerskab af fritidshuset - men så beder man om problemer, den dag enigheden hører op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen

? Vi er fire søskende, der har arvet et sommerhus. Vi har det fint sammen og deler udgifter, vedligeholdelse, brugsret med videre uden en samejeoverenskomst. Vi ønsker at have så få papirer som muligt. Er der faremomenter ved denne konstruktion?

Bestemmes alle beslutninger med majoritet, eller skal alle være enige? Hvis en af os eller vores efterkommere ønsker at sælge deres andel, kan de selv bestemme frit, hvem de vil sælge til? Hvad gælder, hvis én ikke kan betale deres andel af nødvendig vedligeholdelse og forbedringer?

Med venlig hilsen D.

! Jura er ikke en eksakt videnskab og svar på spørgsmål vil altid skulle ske konkret eller med en række forbehold. Sæt to advokater sammen, og du vil som regel have to forskellige opfattelser af samme sag. Sæt en eller flere dommere til, så går der rigtig jura i den. Derfor er mit overordnede råd: Lav en klar aftale, som passer til jeres ønsker.

I skriver, at I ønsker så få papirer som muligt, og det forstår jeg. Problemet er blot, at der ikke findes generelle regler, som specifikt passer på jeres forhold. Derfor bør I lave jeres egen aftale. Må jeg sammenligne med arveloven, som indeholder regler om fordeling af arv: Da reglerne skal passe på alle, bliver der skåret en tå og klippet en hæl. Derfor vælger mange at oprette testamente, som jo er en specifik aftale, der tilpasses opretterens konkrete behov.

Alt kan gå godt og alt kan gå skidt. Statistisk set vil der opstå problemer om et sameje med fire ejere. Sikkert ikke blandt de fire, men der vil være et bagland til de fire, og det bagland vokser. Det er her problemerne opstår i praksis.

Jeg vil ikke kommentere på de konkrete spørgsmål, da det ikke vil give jer brugbare svar. I stedet anbefaler jeg, at I sammen drøfter, hvad I forestiller jeg, og hvad I ønsker på disse og andre områder. De emner, der typisk kan give anledning til problemer er vedligeholdelsens udførelse og omfang; ændringer ved det bestående; ejerskifte, herunder forkøbsret, arv og skilsmisse; beslutninger om nye tiltag og forandringer; belåning af ejerandel; benyttelse, herunder udlån og fremleje; opdeling af brugsret; sikkerhed for betalinger; administration og økonomi generelt; repræsentation over for grundejerforening og myndigheder; misligholdelse og løsning af konflikter.

En samejeoverenskomst på ti sider kan meget vel forebygge en retssag på 500 sider - og ødelagte relationer.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk