Hvordan beskytter jeg niecernes arv?

Man kan bestemme en hel del om arven efter sig selv, og det er tit ganske fornuftigt.

? Jeg er enke uden livsarvinger og er ved at oprette testamente til fordel for min søster og hendes to døtre – mine niecer. Under min research har jeg læst og fået oplysninger om ægtefællebegunstigende særeje og ville gennemgå dette med min advokat, men jeg blev affejet og fik at vide, at det kunne jeg ikke få oprettet. Det var ægtefællerne selv, der skulle det. Er det korrekt?

Det er nemlig ikke sådan, jeg har opfattet det, heller ikke efter at have talt med den lokale retshjælp. Jeg har opfattet det sådan, at hvis min niece dør først, bliver arven fælleseje, og ægtefællen behøver ikke skifte. Hvis ægtefællen dør først, bliver det min nieces fuldstændige særeje. Hvis niecen gifter sig igen, bliver det hendes fuldstændige særeje, som kun børnene arver fra. Er det korrekt?

Hvis ægtefællen efterlader sig gæld, bliver der så taget penge fra hendes særeje?

Min anden niece er ikke gift, men bliver det nok en dag. Kan der oprettes kombinationssæreje for hende?

Jeg mener, at måske er ægtefællebegunstigende kombinationssæreje en mulighed for mine niecer, som selv kan vurdere, om deres situation ved min død er sådan, at de har brug for særejet. Men jeg har også forstået, at de godt kan bruge af pengene med det samme efter min død. Men så er særejet selvfølgelig ophævet. Skal det ophæves via advokat?

Er disse antagelser helt forkerte?

Med venlig hilsen V.

! Du kan i et testamente bestemme, at den arv, som din søster og dine niecer modtager, skal være særeje i den form, du vælger. Jeg synes, det lyder fornuftigt at vælge ægtefælle- begunstigende kombinationssæreje, som du selv er inde på.

Der må være en misforståelse, hvis advokaten siger, at du ikke kan bestemme det. Det kan du.

Din beskrivelse af kombinationssærejet er næsten rigtig. Det eneste forkerte er, at du skriver, at hvis niecen gifter sig igen, så vil arvedelen være hendes særeje, »som kun børnene arver fra«. Hvis niecen er gift, vil både ægtefælle og børn arve, også af særejet. Forskellen på fælleseje og særeje er, at ægtefællen (hvis andet ikke er bestemt i testamentet) kun arver 50 procent af særejet. Hvis der var tale om fællesejemidler, ville ægtefællens arv og boslod være 75 procent af beløbet.

Hvis du vil undgå, at arv går til en eventuel ny ægtefælle, kan du etablere en såkaldt successionsrækkefølge. Kort fortalt vil det, der er tilbage af successionsrækkefølgearven ved niecens død gå videre til hendes børn, hvis det er bestemt i testamentet.

Hvis der er tale om kombinationssæreje, hvor niecens arv bliver hendes fuldstændige særeje, når hendes ægtefælle dør, så vil der ikke skulle ske betaling fra hendes særeje. Hvis det var fællesejemidler, ville hun skulle aflevere halvdelen til mandens insolvente dødsbo (altså til kreditorerne).

Du har ret i, at niecerne kan bruge arven frit. Hvis du gør arven til særeje, er det således et »tilbud« til niecerne om at beskytte dem. Det kan være meget fornuftigt, da du jo i dag ikke kan vide, hvordan deres situation er. Og hvis de nu gerne vil have særeje, så kan du bestemme det, mens de ikke selv – når de har arvet – kan gøre en arv til særeje uden ægtefællens tilladelse.

Og den kan de jo typisk ikke få, når der er mest brug for den.

Du skal i øvrigt huske, at du kan indsætte en velgørende forening til at arve for eksempel 30 procent, mod at foreningen betaler boafgiften. Derved falder din søsters og dine niecers boafgift fra 36,35 procent til cirka 24 procent, mens foreningen også vil få et overskud ud af det.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk