Hvor langt tilbage kan Skat kræve dokumentation?

Der er mange forskellige frister for forskellige grupper af skatteydere.

Foto: ERIK REFNER

? Jeg har modtaget et brev fra Skat, der anmoder om »redegørelser og dokumentation for overførsler fra udlandet i perioden 2009 til 2012«.

Hvor længe skal jeg beholde en sådan dokumentation, og hvor langt tilbage kan Skat anmode om sådanne redegørelser?

Med venlig hilsen P.

! For den gennemsnitlige skatteyder findes der ingen bestemmelser om, hvor lang tid der af hensyn til Skat skal opbevares dokumentation. Erhvervsdrivende skal efter mindstekravsbekendtgørelsen opbevare bog­førings- og regnskabsmateriale i fem år fra udløbet af et givent regnskabsår.

Jeg tror, at de fleste private gemmer dokumentationen i fem år, og at denne tradition er blevet til på baggrund af den indtil 2008 gældende forældelseslov, som havde en forældelsesfrist på fem år, kombineret med kravet i mindstekravsbekendtgørelsen.

Hvor langt tilbage Skat kan anmode om oplysninger, handler jo i realiteten om, hvor langt tilbage i tid Skat har grundlag for at ændre en skatteansættelse.

For langt de fleste skatteydere; det vil sige personer med enkle økonomiske forhold, gælder en kort frist for ændring af skatte­ansættelsen – for disse 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Altså udløb fristen for at ændre i skatteansættelsen for 2013 1. juli 2015.

For de personer, der ikke har enkle økonomiske forhold, udløber fristen 1. maj i det fjerde kalenderår efter indkomstårets udløb. For disse personer kan Skat ændre i skatte­ansættelsen for 2013 frem til 1. maj 2017.

En tredje gruppe af skatteydere – de der som hovedaktionærer kontrollerer selskaber og foretager såkaldte kontrollerede transaktioner – må tåle, at en ændring af skatteansættelsen kan ske endnu længere ud i tid. For denne gruppe gælder, at ændring kan ske frem til 1. maj i det sjette kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændring for indkomståret 2013 kan altså ske frem til 1. maj 2019.

Endelig er der en sidste gruppe, som først og fremmest består af skatteydere, der har undladt at selvangive korrekt. For denne gruppe gælder, at skatteansættelsen principielt kan ændres ubegrænset tilbage i tid, men i praksis sker ændringen kun ti år tilbage, idet skattekrav længere tilbage end ti år er forældede, ligesom et eventuelt straf­ansvar ligeledes er forældet.

Skattekrav forældes endeligt 20. september, 20. oktober og 20. november i det ellevte kalenderår efter indkomstårets udløb. For indkomståret 2013 er vi helte fremme ved 20. september, 20. oktober og 20. november 2024. Pligten til at gemme dokumentation vil være afhængig af, hvor sædvanlig en transaktion Skat spørger til. For overførsler til og fra udlandet er det mere nærliggende at stille krav om, at skatteyderen gemmer dokumentation, end hvis der er tale om skatteyderens investering i forbrugsgoder.

Hvis skatteyderen ikke har de oplysninger, som Skat udbeder sig, må Skat vurdere, om der er grundlag for at ændre en skatte­ansættelse eller ej.

Som tommelfingerregel skal Skat bevise, at der har været en indtægt, som ikke er blevet beskattet, mens skatteyderen skal bevise berettigelsen af et fradrag.

Ved overførsler fra udlandet vil Skat være kommet langt ved at kunne godtgøre overførslerne.

Når Skat har godtgjort overførslerne, vil det være skatteyderen, som skal godtgøre, hvad overførslerne dækker over. Kan skatte­yderen ikke komme med en rimelig forklaring eller dokumentation, er det for Skat en nærliggende antagelse, at der er tale om en gave til skatteyderen. Og gaver er indkomstskattepligtige, med mindre de stammer fra nærtstående familiemedlemmer omfattet af boafgiftsloven.

Med venlig hilsen

Erik Øvlisen, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk